Som seniorforsker beskæftiger jeg mig primært med registerbaseret forskning inden for neuro- og reproduktionsepidemiologi, med særligt fokus på epilepsi, feberkramper, udviklingsforstyrrelser i barndommen (fx ADHD og autisme) samt børns generelle udvikling og trivsel. Jeg har en baggrund inden for folkesundhedsvidenskab og epidemiologi og sidder som bestyrelsesmedlem af Dansk Epidemiologisk Selskab (forperson fra 2022 til 2024).
Jeg er epidemiolog med ekspertise i registerbaseret forskning og brænder for at finde nye måder, hvorpå store dataressourcer kan omdannes til viden til gavn for befolkningen og samfundet. Mine forskningsinteresser ligger i krydsfeltet mellem neurologi og psykiatri og fokuserer særligt på årsager til og konsekvenser af hjernesygdomme og deres behandling, særligt hos børn og i relation til reproduktion.
Kursusansvarlig for PhD kurset: Introduction to Register-based Research, Aarhus Universitet
Mine arbejdsområder omfatter:
Registerforskning inden for neurologisk og psykiatrisk epidemiologi med særligt fokus på børn og reproduktive problemstillinger.
Forskningsledelse og vejleding af ph.d-studerende, postdocs, videnskabelige assistenter og statistikere.
Undervisning inden for registerforskning og epidemiologi.
Opbygning og vedligeholdelse af dataressourcer til brug i forskning i neurologiske og psykiatriske sygdomme.
Formidling af forskningsresultater