Forskere har undersøgt, hvordan akustiske chokbølger til opmåling af havbunden vil påvirke havpattedyrene i de områder i Østersøen og Nordsøen, der er udpeget til at huse de kommende energiøer.

Begrænsninger i de modeller, som IPCC lægger til grund for sine beregninger om mulige veje til en klimaneutral energiproduktion, betyder, at solcellers potentiale som motor i en grøn omstilling undervurderes voldsomt. Det er konklusionen i ny forskning fra en række forskningsinstitutioner og solcelleeksperter verden over.

Vi lever i en verden, hvor vi gerne vil have fleksibel, bøjelig, strækbar og intelligent elektronik. Teknologien Printet Elektronik har vist sig som den primære rute for at muliggøre denne vision. Et team af forskere fra Aarhus Universitet har offentliggjort en omfattende gennemgang af udviklingen inden for Printet Elektronik, der skal gøre det muligt at sætte tempo på udviklingen.

Der er store forskelle i status og organisering af den forskningsbaserede rådgivning i de forskellige europæiske lande. Rådgivningen står dog over for de samme udfordringer og samarbejde vil kunne øge kvaliteten. Det viste et europæisk seminar, arrangeret af Aarhus Universitet.

Til april får alle med interesse for sundheds- og naturvidenskabelig forskning af allerhøjeste kaliber mulighed for at møde en nobelpristager, når professor Peter C. Agre besøger Aarhus Universitet via Zoom.

I en artikel i Dagbladet Information kritiseres Aarhus Universitet for ikke at ville udlevere upublicerede forskningsdata til en interesseorganisation. Forskere skal imidlertid sikres frihed til at publicere deres resultater inden forskningsgrundlaget stilles til rådighed for offentligheden, mener universitetet.

Et vietnamesisk, bæredygtigt sugerør blev startskuddet til to AU-studerendes blomstrende forretning med bæredygtig emballage til restauranter og take-away i en corona-tid. Aarhus Universitets åbne iværksætterforløb Food eHub bistod med at søge den første, igangsættende kapital hjem.

Tørvejord, paludikultur og udledning af drivhusgasser var emnerne, da Claudia Kalla Nielsen d. 18. marts vandt den årlige Three Minute Thesis konkurrence på Aarhus Universitet, som i år blev afholdt digitalt.

En ekstra høj bestand af fisk lokker marsvin til at søge føde tæt ved olieplatforme, selv om støjen fra industrianlæggene normalt skræmmer hvalerne væk. Udtjente platforme har derfor et potentiale som kunstige rev i Nordsøen.

Hvordan ved vi, om vores mad stadig smager godt, eller om den er gået hen og blevet dårlig? Startup-virksomheden BettaSensing har skabt en innovativ teknologi til smagsgenkendelse i fødevareindustrien. Sidste år deltog virksomheden i EIT Food’s iværksætterprogram Seedbed, som i Danmark har til huse hos Institut for Fødevarer (AU FOOD) ved Aarhus Universitet. Seedbed har nu åbent for nye ansøgninger.

Ingeniører og biologer fra Aarhus Universitet har udviklet en intelligent lysfælde, der kan tælle og artsbestemme insekter, når de flyver forbi. Det kan give et markant løft til vores naturovervågning.

Knap 500 ansøgere har valgt en ingeniøruddannelse ved Aarhus Universitet som førsteprioritet. Især uddannelserne med vinterstart er populære.

Technical Sciences har modtaget 500 førsteprioritetsansøgninger. Det er færre end sidste år. Fremgang ses blandt andet på de nye civilingeniørbacheloruddannelser i byggeri og mekanik, mens der er vigende søgning til blandt andet agrobiologi, bioteknologi samt kemi og fødevareteknologi.

Den helt rette blanding af den ultraviolette stråling UV-B og monokromatisk lys, altså lys der alene har én bølgelængde, kan sætte skub i sagerne, når vores agurkeplanter skal spire - og dermed reducere den samlede produktionstid. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra blandt andet Aarhus Universitet står bag. Det er en viden, der er særlig vigtig i fremtidens ”vertikale landbrug”.

Grøn omstilling, bæredygtige teknologier og tværfaglige løsninger på samfundets store problemer er omdrejningspunktet for AU Engineerings nye ingeniørvidenskabelige profilmagasin, som er på gaden nu.

Hvert leveår bygges der et nyt vækstlag på narhvalens snoede tand. Disse enkelte lag fungerer som et arkiv af data, der afslører, hvad dyrene har spist og hvordan is- og miljøforholdene har været gennem dyrets op til 50-årige lange liv.

Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af machine learning udviklet en metode, der kan kortlægge fordelingen af græs, kløver og ukrudt på landmandens mark, så han nemmere kan tilpasse tilførsel af kvælstof. Metoden benytter sig af såkaldt DeepLabv3+ neurale netværk, og den er særdeles robust og giver mulighed for at dække store arealer på kort tid.

Et nyt europæisk projekt henter støtte fra Aarhus Universitet for at designe og udvikle en digital cloud-baseret platform, der skal booste bæredygtighed og cirkularitet i fremstillingsindustrien. Systemet skal gøre det muligt for virksomheder, interessenter og forbrugere at få mere viden om produkters komplette livscyklus og give dem mulighed for at træffe bedre beslutninger med hensyn til cirkularitet.

Der er både økonomiske og miljømæssige gode grunde til at adoptere moderne informations- og kommunikationsteknologier i husdyrbrug. Men alt for få bedrifter i Europa tager teknologien til sig. Et nyt EU-støttet udviklingsprojekt skal nu finde ud af hvorfor og samtidig demonstrere teknologierne hos en række landmænd.

Danmark er langt fremme med viden om mulighederne for at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget. En workshop efterfulgt af en international konference skal synliggøre de danske kompetencer og skabe nye muligheder for virksomhedernes udvikling af klimateknologier til landbruget.