Aarhus Universitets segl

17,8 millioner kroner til forskningsledere

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Technical Sciences (Tech) modtager to forskningsledere i alt 17,9 millioner kroner til deres projekter.

I Novo Nordisk Fondens forskningslederprogram uddeles bevillinger på op til 10 mio. kr. til excellente forskningsledere i en femårig periode. Fonden beskriver med egne ord formålet som, at ’give dygtige forskere mulighed for at forfølge risikofyldte forskningsideer og afprøve nye veje og tilgange til vigtige problemstillinger.’

Programmet er opdelt i tre bevillingstyper, der er målrettet specifikke stadier eller typiske karrieretrin for en forskningsleder: 

Emerging Investigator. Målrettet unge lovende forskningsledere, der skal til eller er i gang med at etablere deres forskningsgruppe og egen forskningsprofil.

Ascending Investigator. Målrettet dygtige forskningsledere på lektor-niveau til at styrke deres forskningsgruppe og profil.

Distinguished Investigator. Målrettet de excellente professorer på højt internationalt niveau.

På Tech modtager følgende forskningsledere en bevilling:

Adjunkt Guillaume Ramstein, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, modtager 7,9 millioner kroner som Emerging Investigator, til projektet Selection of mutations by in silico and experimental variant effects (SIEVE): a new strategy to improve fitness in cool-season grasses.

Lektor Clarissa Schwab, Institut for for Bio- og Kemiteknologi, modtager en Ascending Investigator bevilling på 9,9 millioner kroner til projektet Organic acids – Old natural compounds with underexploited biofunctionalities (BIOFUNC).

I løbet af dagen vil det være muligt at læse mere om deres projekter ved at klikke på deres navne oven for. Her ledes man videre til omtaler på de respektive forskningsenheders hjemmesider.

Læs pressemeddelelsen fra NNF på fondens hjemmeside via dette link.