AU tager klimaforskningen med til Klimafolkemødet

Det er den grønne omstillings helt store spørgsmål, der er på dagsordenen, når borgere, politikere og fagfolk mødes på KulturØpladsen i Middelfart fra den 27. til 29. august. Her spænder samtalerne fra landbrug og klimapolitik til smeltende is, skyer og batterier. 

Men også hverdagens mindre dilemmaer kommer under lup på årets Klimafolkemøde: Skal vi tage flyet eller toget, spise mindre kød, købe nyt eller reparere – og hvor meget ansvar ligger egentlig hos den enkelte? 

For Jørgen E. Olesen, som er leder af Institut for Agroøkologi, er det netop i dét spændingsfelt, at AU’s forskning skal bevise sit potentiale og bringe nye perspektiver til bordet: 

”På den helt store klinge så lykkes vi kun med at håndtere klimaudfordringen, hvis vi kombinerer nye grønne teknologier med ændringer i vores livsstil. Det kræver, at det lokale mødes med det globale. Alle kræfter skal mobiliseres for at det kan lykkes, og på AU spiller vi ind på den fulde plade,” siger han. 

Det gode liv 

Klimafolkemødet i Middelfart har siden 2017 udviklet sig fra en lokal til en national begivenhed, hvor forskere præsenterer den nyeste viden, virksomheder viser konkrete løsninger, og publikum med egne øjne, ører, hænder og smagsløg kan opleve, hvordan klimaet griber ind i stort og småt. Sidste år lagde omkring 40.000 besøgende vejen forbi.

Fra Aarhus Universitet er der igen i år bidrag til programmet fra forskere fra iClimate, Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Institut for Miljøvidenskab og Institut for Byggeri og Bygningsdesign - sammen med en række tværgående forskningsmiljøer og samarbejdspartnere.

Søren Wandahl, som er leder Institut for Byggeri og Bygningsdesign, ser Klimafolkemødet som en enestående mulighed for at gå i dialog om, hvordan vi reducerer byggeriets klima- og ressourceaftryk markant - men samtidig understøtter gode hjem, stærke fællesskaber og høj livskvalitet: 

”I Aarhus Center for Regenerativt Byggeri undersøger vi blandt andet, hvad der skal til for at fremme et nyt byggeparadigme, hvor vi planlægger, designer, bygger og bor inden for de planetære grænser. Det kræver interdisciplinære samarbejder, ny viden og tværfaglig dialog. På Klimafolkemødet møder vi forskellige aktører og fagligheder, der giver nye idéer, perspektiver og partnerskaber, og som kan være med til at forme fremtidens byggede miljø,” siger han. 

Høfeber og indlandsis

Derudover kan gæsterne blandt andet teste deres viden om den grønlandske indlandsis, når forskere tager fat på sandt og falsk om fremtidens klima. De kan blive klogere på, hvordan mikroorganismer i jorden kan tørkesikre afgrøder. Og de kan finde ud af, hvorfor den grønne trepart utilsigtet kan komme til at betyde, at flere danskere bliver ramt af høfeber.

Krig, sikkerhed og geopolitisk uro har de senere år taget en større del af den politiske opmærksomhed. Men klimaforandringerne er ikke blevet mindre presserende – og netop derfor er det vigtigt fortsat at bringe forskningsbaseret viden ind i den offentlige samtale, mener Jørgen E. Olesen: 

”Klimaændringer er ikke noget, der hører fremtiden til. De er her allerede og har på mange områder langt alvorligere konsekvenser, end hvad vi forudså for et par årtier siden. Stigende fødevarepriser og øgede algeforekomster i havet er blot et par eksempler. Vi skal i langt højere grad end nu inddrage disse effekter i offentlig og privat planlægning.” 

Find programmet for hele Klimafolkemødet her. 

Kontakt:

Jonathan Torp Henschel: Jth@agro.au.dk, 41893241 

Gitte Brandt Hedegaard: gbh@envs.au.dk, 21612577