EliteForsk-rejsestipendium til ph.d.-studerende hos Husdyrvidenskab
Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Institut for Husdyrvidenskab modtager 200.000 kr., som hun vil bruge til forskning i Holland, Norge og New Zealand.
I alt får fem ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet del i dette års EliteForsk-rejsestipendier, og to af dem er placeret på Faculty of Natural Sciences.
Det er forskningsminister Jesper Petersen og HKH Kronprinsesse Mary, som overrækker stipendierne ved en festlighed i Moltkes Palæ i København i eftermiddag, den 24. februar.
Et EliteForsk-rejsestipendium er på 200.000 kr. og skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden. Der uddeles op til 20 EliteForsk-rejsestipendier årligt.
Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Institut for Husdyrvidenskab vil bruge sit stipendium på at besøge universiteter i Holland, Norge og New Zealand i forbindelse med sit projekt ”Effekter af nordisk tang og andre isolerede metabolitter på den enteriske metanudledning fra malkekøer”.
Linket fører dig til en længere omtale på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.