Aarhus Universitets segl

Erhvervspraktik i grundskolens 8., 9. eller 10. klasse

Er du interesseret i naturvidenskab og teknik? Er du nysgerrig på de naturvidenskabelige uddannelser og ingeniøruddannelserne? Vil du gerne have indblik i forskningens verden?

Så har du mulighed for at komme i erhvervspraktik på de naturvidenskabelige uddannelser og ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet!

Erhvervspraktikken er et tilbud til grundskoleelever i 8. 9. og 10. klasse.

Praktikken finder sted i uge 3 og varer fire dage fra d. 15.-18. januar 2024. Som praktikant hos os kommer du i praktik på to fagområder. Du har én dag på hvert fagområde. Du kommer på et hold, som du følges med i løbet af ugen. Den første og sidste praktikdag er fælles dage for alle hold. Vi sammensætter hold med forskellige kombinationer af fag, og du bliver placeret på et hold ud fra dine interesser.

​​​​​​​​​​​​​​Hvad kan du opleve?

Erhvervspraktikken skifter indhold fra år til år. Som erhvervspraktikant kommer du til at opleve to forskellige fagområder og Sciencemuseerne. Du kommer til at få indblik i, hvad det vil sige at studere på ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser.

Uanset hvilke fag du besøger under din praktik, vil du i løbet af praktikken bliver introduceret til praktiske øvelser og teoretisk viden.

I 2024 kommer programmet for erhvervspraktikken til at se sådan her ud:

Hold Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Hold A


Fællesdag på Science Museerne

På Science Museerne skal du på opdagelse og opleve naturfag på alle tænkelige måder. På Steno Museet er der mulighed for at udforske og undersøge stjernehimlen, tyngdekraften, kropsidealer og kernekraft. I Væksthusene oplever og undersøger du hele verdens klimazoner og planternes fantastiske tilpasninger i de smukke drivhuse.

Kemi og Medicinalkemi Molekylærbiologi og Molekylærmedicin




Fællesdag med
workshops, forskeroplæg og en kort intro til forskellige uddannelser

Hold B Datalogi - og IT produktudvikling Datavidenskab
Hold C Kemi- og Bioteknologi Fysik
Hold D Matematik Byggeri
Hold E Nanoscience Geoscience

Tilmelding til erhvervspraktikken 2024

Det forventer vi af dig

  • Du skal være nysgerrig og have interesse for nogle af de naturvidenskabelige og/eller tekniske fag
  • Du skal gå i 8., 9. eller 10. klasse
  • Du skal kunne deltage alle fire praktikdage (15.-18. januar 2024)

Vigtige datoer

  • Ansøgningsfristen er d. 1. december 2023.
  • Du får svar på din ansøgning umiddelbart efter ansøgningsfristen i begyndelsen af december.
  • Erhvervspraktikken finder sted d. 15.-18. januar 2024 (Uge 3)

Bemærk!

  • Transport til og fra universitetet foregår på dit eget/dine forældres ansvar.
  • Aarhus Universitet kan desværre ikke hjælpe med at arrangere overnatning.

Har du spørgsmål til erhvervspraktikken?

Du er meget velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål til erhvervspraktikken:

Anne-Mette Mikkelsen
Mobil: +45 4189 3257
E-mail: annem@au.dk

Vejledning og studieinformation
Nat-Tech Uddannelse
Aarhus Universitet