Aarhus Universitet og en række internationale lægemiddelproducenter går sammen i et banebrydende, åbent forskningssamarbejde, ODIN (Open Discovery Innovation Network), som Novo Nordisk Fonden støtter med 54,5 mio. kr. Data og resultater fra samarbejdet stilles åbent og gratis til rådighed for omverdenen. Ambitionen er at udnytte den kollektive viden fra alle de forskere der deltager i ODIN og på sigt skabe innovation til gavn for patienter, industri og samfund.