Dronningen af dræbersnegle

Det småregner, og Stine Slotsbo sætter sig på hug foran et vildtvoksende bed, hvor to orangebrune dræbersnegle kryber afsted. Hendes hund Darwin er på vagt. Den varme og tørre sommer har holdt sneglene nede, men her i slutningen af august har det fugtige vejrskifte givet dem fornyet håb om formering. For Stine Slotsbo har mønsteret været helt, som det plejer: Når en ny sneglesæson er gået i gang, begynder hendes telefon at kime. Journalister fra Go’ morgen Danmark, Vejret, Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet vil vide mere om den invasive art, som har indtaget de grønne slagmarker rundt om i landet. For ja, dræbersnegle er med tiden blevet det slim, der binder de danske haveejere sammen.

”Jeg kan huske, hvor vildt angstprovokerende det var at læse den første avisartikel, jeg medvirkede i for 16-17 år siden. For hvad nu hvis jeg havde sagt noget forkert? Man tror jo, at det er skrevet i sten og vil stå der for altid, men efterhånden finder man ud af, at det er glemt dagen efter. Min daværende forskningschef Hans Lykke tog mig heldigvis under vingerne og lærte mig, hvordan jeg skulle håndtere det ved at holde mig til min faglighed, og ved at være skarp på hvad jeg ved, og hvad jeg ikke ved. Dræbersneglenes følelser ved jeg for eksempel ingenting om. Det er ikke mit forskningsområde, og det er der nogle andre, der må forholde sig til”, siger Stine Slotsbo fra sin have i landsbyen Elev.

Forstå din fjende

Det var interessen for vekselvarmedyr, der i sin tid fik hende til at skrive speciale om frysetolerance hos regnorme. Og da hun som forskningsassistent ved Danmarks Miljøundersøgelser i 2008 fik mulighed for at skrive en ph.d. om dræbersnegles levevis og klimapåvirkning, begyndte en årelang kamp i laboratoriet for at forstå fjenden og derved finde en effektiv måde at bekæmpe den på. En viden som mange haveejere formentlig vil være villige til at slå ihjel for. Mere om det senere. Stine Slotsbo modtager i september 2026 Else Kai Sass-prisen, som er opkaldt efter den første kvindelige professor på Aarhus Universitet. Den gives til en kandidat, der bringer viden fra AU ud i samfundet, og som har gjort sig særligt positivt bemærket inden for forskningsformidling, samarbejde og innovation:

”Jeg er meget taknemlig, men jeg har det samtidig lidt svært med priser. Det er jo en fælles indsats sammen med rigtig mange af mine kolleger, og jeg kunne aldrig have gjort det alene”, siger hun.

To dronninger mødes

Selvom Stine Slotsbo er blevet lidt af en dansk dronning af dræbersnegle, er der stadig plads til andre forskningsprojekter. Sammen med en lang række samarbejdspartnere har hun fået to store bevillinger til at undersøge mulighederne for at producere bæredygtigt fiskefoder. Målet er at mindske fiskeproducenternes afhængighed af traditionelt foder fra havet, blandt andet små krebsdyr, og erstatte det med noget så simpelt som orme. Og så er vi på en måde tilbage ved starten af Stine Slotsbos forskerkarriere med de fryseresistente regnorme. Undervejs i projektet opdager hun og kollegerne nemlig, at ormene selv kan danne omega-3-fedtsyrer, som er vigtige for fiskenes vækst og sundhed. Det betyder, at fiskefoder ikke længere behøver at blive beriget med fiskeolie, hvilket kan forenkle produktionen og gøre den mere klima- og miljøvenlig. Full circle for både fisk og forsker.

”Det er supersjovt, når man faktisk får lavet et konsortium, hvor man ægte samarbejder, og hvor der ikke er de der konkurrenceparametre. Folk er åbne, og det er projektet der er i fokus,” siger Stine Slotsbo og henviser til blandt andre DTU, Aalborg Universitet og adskillige virksomheder.

Som projektleder fik hun sågar mulighed for at præsentere idéen om bæredygtigt fiskefoder for en ægte dronning, da Dronning Margrethe i 2023 gæstede Universitetsbyen i Aarhus. Stine Slotsbo fik tre minutter i et rum med rektor Brian Bech Nielsen, Kitchens erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen og Margrethe II med hofdame. En lille, eksklusiv forestilling, der på flere måder mindede hende om Forsker Fight mange år forinden, hvor hun vandt en intern konkurrence om at formidle sit ph.d.-projekt på blot fire minutter.

”Det er et fedt benspænd, for hvis man er velforberedt, kan man nå at sige utroligt meget på 3-4 minutter. Selvom det var en unik oplevelse at møde dronningen på den måde, tænkte jeg egentlig bare på, at alle skulle kunne forstå, hvad jeg sagde, og det gælder sådan set altid, når jeg formidler min forskning. Her var forskellen bare, at jeg skulle huske at sige De i stedet for du,” fortæller Stine Slotsbo, inden vi for en stund må afbryde interviewet og søge indenfor i tørvejr. Darwin bjæffer, og dræbersneglene fryder sig. For de har vel følelser?

Formidlingens pris

Der er også et andet spørgsmål, der presser sig på. Hvor meget kan man forsimple sin forskning, før man går på kompromis med fagligheden? Det dilemma genkender Stine Slotsbo:

”Tidligere blev det nærmest anset for snyd, hvis en forsker formidlede noget med almene ord, for hvis man ikke brugte alle de avancerede ord, var man ikke lige så klog. Det er ikke fordi vores fagsprog er unødigt, for det er jo virkelig dejligt, når jeg snakker med fagfæller. Så kan jeg bruge den helt rigtige faglige term uden at behøve at forklare en masse ting. Men når man taler til den brede befolkning, så skal fagtermerne ud, for man bliver virkelig ikke klogere af, at folk ikke forstår halvdelen af, hvad man siger. Jeg oplever heldigvis, at unge forskere har en lidt anden tilgang til formidling end min egen generation. De synes, det er sjovt.”

De to dræbersnegle er nu kommet med ind på stuebordet i en plastikbøtte, og de tåler tilsyneladende al slags vejr. I begyndelsen af sit ph.d.-projekt havde Stine Slotsbo en teori om, at dræbersneglen ikke er frysetolerant, og at det var nøglen til at slå den ihjel. Men det eneste, der døde, var idéen. Herefter har hun brugt en stor del af sin karriere på at forstå dyret – og gøre os alle klogere på det. 

De kolde facts er, at dræbersneglen er kommet for at blive.