Aarhus Universitets segl

Forskning til gavn for samfundet

I det følgende er der en række eksempler på, hvordan forskning og myndighedsbetjening kommer hele samfundet til gode.

Tværdisciplinaritet er en forudsætning

Tværdisciplinært samarbejde mellem forskningsmiljøer inden for vidt forskellige fagområder er en forudsætning for at løse komplekse myndighedsopgaver, som går på tværs af traditionelle forskningsområder. Det kan være samarbejde mellem f.eks. jordbrugsvidenskab, biologi, miljøvidenskab, ingeniørvidenskab og måske med bidrag fra kemi og samfundsfaglige kompetencer.

En anden helt afgørende forudsætning er, at der er en tæt kobling mellem forskernes kompetencer og adgangen til relevante forskningsfaciliteter.

Viden til gode for samfundet

Samarbejdet mellem forskellige forskningsdiscipliner bidrager til skabelse af et sammenhængende vidensgrundlag for både landbrugsproduktion, miljøbelastning og fødevarekvalitet. Det er et vidensgrundlag, som kommer hele samfundet til gode - inklusiv landbrug, organisationer, virksomheder samt forbrugere og borgere.

Det er ikke muligt at udføre en sådan tværfaglig og sammenhængende forskning ret mange steder i verden, og Aarhus Universitet er derfor meget optaget af at fastholde og bygge videre på sammenhængen mellem kompetencer og faciliteter til gavn for både forskning, myndighedsbetjening og erhvervssamarbejde.