Når man åbner sin avis eller tænder sit fjernsyn, så er der et væld af artikler og indslag om mad og sundhed. Dygtige kokke kommer med spændende forslag til, hvordan vi laver velsmagende og sund mand. Ihærdige journalister afdækker fødevarernes kvalitet og viser på egen krop, hvordan forskellige fødevarer og spisevaner påvirker vores sundhed.
Derfor virker det næsten som et paradoks, at der er store og stigende problemer med usunde spisevaner og deraf følgende problemer med overvægt, fedme og livstilssygdomme.
Livstilssygdomme er kostbare for samfundet, og overvægt kan være et stort problem for den enkelte. Derfor gennemfører fødevaremyndighederne tiltag, som skal fremme danskernes sunde spisevaner. Bl.a. er der udviklet officielle kostråd, og der gennemføres oplysningskampagner, som fx ”6 om dagen”, de årlige nøglehulskampagner samt ernæringsmærkning af fødevareprodukter.
Men hvordan trænger man gennem i et mediebillede, som er spækket med budskaber om fødevarer og sundhed? Hvordan virker de forskellige tiltag – og hvordan kan de forbedres?
I regi af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er der de senere år gennemført en række undersøgelser på vegne af fødevaremyndighederne. Bl.a. er danskernes forståelse af kostrådene blevet undersøgt og effekten af nøglehulskampagnen er evalueret.
Tilsammen tegner der sig et billede af, at kampagner og kostråd appellerer til rationelle forbrugere, som gennemtænker deres valg og derfor er parate til at ændre dem, når de bliver stillet overfor information, som gør det muligt at identificere det sundere valg.
DCA’s undersøgelser har imidlertid vist, at nogle grupper er meget vanskelige at nå med traditionelle kampagner, og at der er behov for tiltag, som rettes mod specifikke målgrupper.
Der er samtidig en stigende erkendelse af, at kampagnerne bør suppleres med andre tiltag. Forskere fra DCA har bl.a. udarbejdet et videnbaseret grundlag for Fødevarestyrelsens fremtidige arbejde med nudging-initiativer. Det vil sige små kærlige puf, som kan bidrage til, at vi træffer sundere valg, når vi køber fødevarer.
Tilsvarende er der kommet fokus på sunde madvaner i skoler og daginstitutioner. Børnehavebørn får typisk dækket 45-70 % af deres daglige madbehov i daginstitutionen, og ifølge dagtilbudsloven skal den mad, der tilbydes i institutionerne, være sund. Fødevarestyrelsen efterspørger derfor i stigende grad forskningsbaseret viden fra DCA, som kan medvirke til at børnene spiser sundt, og samtidig får sunde madvaner.
