Nyresygdomme, åreforkalkning, tyktarmskræft, ikke-alkoholisk fedtlever og neurologiske sygdomme er fem globale helbredsproblemer, som de første fem forskningsprojekter i Open Discovery Innovation Network (ODIN) nu tager fat på. I projekterne samarbejder forskere fra Aarhus Universitet og medicinalindustrien i fuld åbenhed om at skabe ny viden og nye værktøjer, som kan bruges til at udvikle nye lægemidler.