Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en kamerabaseret sorteringsmaskine, der kan finsortere plastikaffald efter dets type. Maskinen bliver i projektet implementeret i industrien, og gør det muligt i langt højere grad at anvende genanvendt plast i fremstillingsindustrien.

Intelligente undervandsrobotter åbner for en lang række muligheder på de enorme områder under havoverfladen, der dækker mere end 70 pct. af jordens overflade. Men det kræver kunstig intelligens, vi kan stole på, når robotterne skal operere på egen hånd. Et nyt EU-støttet projekt vil tackle problemet.

Storstilet industrielt og akademisk samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet er ’en kæmpe mulighed’, lyder det fra kommunens borgmester, som hilser det nye initiativ velkommen.

Danmarks Sportsfiskerforbund har netop uddelt deres Natur og Miljøpris, der gives for en bæredygtig indsats på natur- og miljøområdet. I år er prisen gået til professor Stiig Markager på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han får prisen for sin ihærdige deltagelse i den offentlige debat om forskning inden for dansk havmiljø.

Novo Nordisk Fonden bevilger 15 mio. kr. fra sit interdisciplinære synergiprogram til projekt DRAMA, som med forskere fra både Nat og Tech vil afkode, hvilken rolle mikrobielle aerosoler i atmosfæren spiller for skydannelsen.

Forskere fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet har i samarbejde med NEXUS A/S undersøgt muligheden for at anvende kikærtevand i fødevarer, hvor man ellers typisk anvender æggehvide. Det er sket ved at sætte fokus på aquafaba, altså det vand som kikærter på dåse lagres i - og resultaterne er lovende.

En række bestande af gæs i hele Nordvesteuropa har været i kraftig vækst de senere årtier og giver anledning til problemer især i forhold til landbrugsinteresser, men også flysikkerhed og økosystemer mærker trykket fra de mange gæs.

VILLUM Experiment har netop uddelt deres bevillinger til en række forskere, der hver især repræsenterer innovative tilgange til deres forskningsområder, og dermed til at afprøve deres modige og mærkelige tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer. På Aarhus Universitet modtager ni forskere i alt 17,8 mio. kroner.

Det er muligt at fremstille sundere alternativer til de forarbejdede kødprodukter, som er meget efterspurgte i Danmark og i resten af Europa, men hvordan reagerer forbrugerne på de forskellige muligheder, og hvilke foretrækker de? Det undersøger forskere fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Spanien og Storbritannien i et nyt projekt, der er finansieret af European Innovation and Technology (EIT) Food.

Efter tre års ihærdig indsats har Faculty of Technical Sciences (Tech) nu opnået dokumentation for høj kvalitet i sin myndighedsrådgivning: Fakultetets kvalitetsledelsessystem for myndighedsrådgivning blev i sidste uge, som det første universitet i landet inden for netop myndighedsrådgivning, certificeret efter den internationale ISO 9001-standard. Det dokumenterer og sikrer, at Techs rådgivningsaktivitet - herunder DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) og DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) - er af høj kvalitet til glæde for både universitet og aftagere.

Enkeltcellede alger bidrager samlet med omtrent 50% af verdens iltproduktion. Trods disse algers enorme udbredelse i verdenshavene, er viden om deres livscyklus ofte ganske sparsom. Men nu har forskere vist, at enkeltcellede algers reproduktionsevne afhænger af deres vækstbetingelser – og at de mikroskopiske alger måske er langt mere komplicerede end tidligere antaget.

Ifølge ny forskning fra Aarhus Universitet er det muligt både at sikre et højt og stabilt udbytte samt øge biodiversiteten og antallet af bestøvende insekter på græsmarker med den rette miks af forskellige plantearter og en tilpasset slætstrategi.

Samarbejdsaftalen mellem Aarhus Universitet og Viborg Kommune sætter fokus på brug af viden fra og udvikling af Aarhus Universitets afdeling i Foulum og et styrket samarbejde mellem det stærke juridiske miljø i Viborg og jurastudiet i Aarhus.

Et internationalt forskerhold har undersøgt livet på overfladerne af gletchere. Arbejdet kan vise sig at udfordre den forståelse, der hidtil har været af det evolutionære våbenkapløb mellem virus og værstorganismer. Studiet er netop udgivet i Nature Communications.