Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en fotokatalytisk proces, som kan omdanne de svært nedbrydelige og sundhedsskadelige miljøgifte PFAS til uskadelige stoffer. Står det til forskningsgruppen bag, er det dog kun første skridt i en lang rejse mod en verden uden miljøgifte.

Som følge af nye Covid-19 restriktioner og pandemiens udbredelse er den internationale forskningskonference ZEA rykket til d. 3.-5. maj 2022. Konferencen sætter fokus på nye innovative muligheder for at reducere udledning af klimagasser på den mest effektive og bæredygtige måde.

Resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand, luft og punktkilder i perioden 2008-2019 er samlet i en ny rapport, som netop er udgivet.

En række nye rapporter fra natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2020.

AU-forskere er med i stort, internationalt forskningsprojekt, der bl.a. skal udvikle nye beslutningsværktøjer til renovering med bæredygtighedscertificering. Værktøjerne skal udvikles og afprøves direkte ved udformningen af Aarhus Universitets nye campus, Universitetsbyen, der bliver bygget på Kommunehospitalets gamle arealer.

Aarhus Universitets forskningsskib Aurora er også en fortræffelig formidlingsplatform.

Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer anvendes som en del af grundlaget for udformning af gødningsbekendtgørelser, som regulerer anvendelsen af næringsstoffer i jordbruget. En ny DCA-rapport beskriver og dokumenterer de metoder, som anvendes for at beregne de årlige normtal for kombinationer af husdyrarter, dyrekategorier, opstaldning og gødningsopbevaring.

Markedet for glutenfrit brød vokser, men brødet har typisk en tør tekstur og krummerne hænger dårligt sammen, og så bliver de hurtigt for gamle. Forskere arbejder på at forbedre kvaliteten af brødet ved at studere dets hovedbestanddel, nemlig stivelsen.

I de fleste fremstillingsprocesser formes komponenter ved at fræse spåner fra materialeoverfladen. Nu har forskere fra Aarhus Universitet eksperimenteret sig frem til den perfekte fræseproces.

Plantekongres 2022 bliver en hybrid, hvor deltagerne kan vælge mellem at møde op i Herning Kongrescenter eller sidde foran skærmen derhjemme.

Videnskabeligt samarbejde giver nyt grundlag for forvaltningsarbejdet i det særlige arktiske farvand, som jævnligt er lukket af is.

EU-projektet LivestockSense tager et vigtigt skridt mod bedre forståelse af den enkelte landmands holdning til brugen af intelligente teknologier i landbruget. Projektet har fokus på svin og fjerkræ i fem EU-lande samt Israel, og nu skal input fra lokale landmænd om erfaringer med brug af intelligente teknologier inden for husdyrbrug danne grundlag for en kortlægning af teknologierne og live demonstrationer hos udvalgte europæiske svine- og fjerkræfarme.

Kreaturer kan vha. en relativ simpel tilvænningsmetode lære at afgræsse skræpper direkte på marken. Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes via afgræsning med kreaturer.

Fremtidens bæredygtige fødevareløsninger skal findes i havet, mener to innovative startup-virksomheder, der begge deltager i et iværksætterprogram på Aarhus Universitet. En af dem dyrker biomasse fra mikroalger til fødevareindustrien, mens den anden laver fødevareemballage baseret på fiskeaffald.

I starten af året kom der nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, der for første gang ikke alene tager hensyn til sundheden, men også til klimaet. Det betyder anbefalinger om blandt andet mindre kød og flere bælgfrugter. Forskere fra AU har undersøgt, om de professionelle køkkener er rustet til at lave mad efter de nye kostråd.

Kultiveret kød kan være et af fremtidens bæredygtige alternativer til vores nuværende kødforbrug. Men der er stadig meget, vi ikke ved om metoden, samt en masse praktiske forhindringer, før man kan lave kultiveret kød i stor skala. Nu har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad lagring gør ved de celler, man opformerer til muskelfibre. Og resultatet har potentiale til at lette logistikken omkring produktion af kunstig kød betydeligt.

Jonas Teilmann

Vi flytter afholdelsen af arrangementet til 23. maj 2022

Mogens H. Greve tiltræder som professor i pedologi og digital jordbundskortlægning ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

EU har forpligtet sig til at være klimaneutral i 2050. Den målsætning er vigtig, ambitiøs og mildt sagt helt ualmindeligt diffus at finde op og ned på. EU-projektet MERLIN vil med et budget på godt 22 millioner euro spille en aktiv rolle i den grønne omstilling i Europa ved at værdisætte initiativer og samle erfaring og relevante aktører til fremtidens indsatser, så der kan fokuseres mod de initiativer, der faktisk kan batte noget og samle flere aktører bag sig.

Lektor Kasper Røjkjær Andersen har fået tildelt et Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship i tre år til at studere, hvordan planter kommunikerer med mikroorganismer ved hjælp af receptorer og kalciumsignalafkodende proteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Carlsbergfondet uddeler knapt 98 mio. kr. til grundforskning på Aarhus Universitet. Særligt humaniora og samfundsvidenskab bliver tilgodeset. 1,3 mio. kr. fordeles til fire forskere på Faculty of Technical Sciences.

GUDP har givet tilsagn om at støtte i alt 19 projekter med i alt knap 104 millioner kroner, der skal styrke den grønne udvikling i fødevaresektoren. 8 af disse tildeles projekter på Faculty of Technical Sciences på AU.

På ingeniøruddannelserne, på Aarhus Universitet og i samfundet blæser vindene i retningen af den grønne omstilling. Det samme gælder for foreningen WestWind Challenge, som på initiativ af blandt andre entertainer og elbilsentusiast, Jan Gintberg, arbejder for at fremme udviklingen hen imod en grønnere transportsektor. Den mission var 14 ingeniørstuderende med interesse for den grønne omstilling klar på at bidrage til, da de en aften i november blev inviteret med om bordet af WestWind Challenge.

Fra sidst i oktober til sidst i november blev iltsvindet reduceret markant.

Forskere fra Aarhus Universitet har fået en bevilling på godt og vel 11 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et nyt projekt med titlen ”Temperatur induceret sygdomsresistens – TEMPRES”. Projektet skal understøtte den grønne omstilling i Danmark og EU ved at forske i planters resistens mod rustsygdomme, og hvordan resistensen påvirkes af temperatur.

Dekan Eskild Holm Nielsen og prodekan Kurt Nielsen skriver i et debatindlæg på Altinget, at mens regeringen på den ene side har store grønne ambitioner, fortsætter Socialdemokratiet på den anden side med at spare på grøn forskning. Man er ved at ødelægge det forskningsgrundlag, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Læs indlægget her.

Et internationalt panel kalder Arktisk Forskningscenter for ’det danske flagskib indenfor arktisk klimaforskning’.

Ved at bruge nedbør og topografisk højde som nøglevariabler kan maskinlæringsmodeller med høj nøjagtighed forudsige mængden af årligt vandafløb fra markdræn på nationalt plan. Bestemmelse af mængden af drænet vand er af stor betydning for udformningen af konstruerede vådområder som afbødningsstrategi.

DAISY-modellen er med succes blevet testet til simulering af nitratudvaskning gennem landbrugets drænsystemer, afgrødens kvælstofoptag samt jordens vanddynamik, og udviste høj nøjagtighed.

En gennemgang af historisk data fra syv CGIAR-genbanker bekræfter, at det er lykkedes at opretholde en høj levedygtighed i de opbevarede frø. Gennemgangen vist dog også, at der har været mangelfuld forvaltning i flere genbanker, ligesom det ikke var muligt at indsamle så meget data som forventet.

Nye luftrensningsteknologier, som er udviklet i projektet ECOMETA, vil kunne begrænse tab af ammoniak fra stalde. Samtidig har projektet udviklet måleteknologier, som skaber mulighed for kontinuerligt at følge lugt og emissioner fra husdyrproduktionen. Teknologierne præsenteres på et webinar den 14. december 2021.

Der var i efteråret stadig omkring 15 ulve i Danmark, viser overvågningen.