Tidligere agrobiologi studerende Niels Frederik Vestergård modtager årets IdaGaardFondens specialepris for sit afsluttende speciale om status på ny resistens over for succinatdehydrogenasehæmmere i Septoria i Danmark og Sverige.

Et EU projekt med deltagelse fra Aarhus Universitet skal udvikle nyt beslutningsværktøj, som kan hjælpe svine-producenten til at nedbringe forekomsten af halebid i besætningen.

I to nye økologi-projekter på AU Foulum sættes der fokus på bæredygtig slagtegriseproduktion med 100% lokalt produceret foder samt på kødkvalitet og kødets holdbarhed.

Aarhus Universitet står i spidsen for nyt GUDP-projekt ’KlimaKS’, som skal bidrage med nye værktøjer, der skal lette landmanden i bestræbelserne på at forebygge sygdomme hos malkekøerne. Det kommer til at gavne både køernes velfærd, landmandens økonomi og ikke mindst klimaet.

Hvordan skal man håndtere den nærmest eksplosive vækst af de fredede bramgæs i lufthavne, på marker og i forvaltningsarbejdet? Forvaltningen af de mange gæs bliver omdrejningspunktet for en temadag 8. marts.

Aarhus Universitet ønsker alle nyuddannede civil- og diplomingeniører tillykke med dimissionen.

Et opgivet patent fra Aarhus Universitet fik nyt liv i hænderne på to visionære fødevareentusiaster, og sammen startede de en virksomhed, der nu har base i Agro Food Park nord for Aarhus. IsoFirms drømmer om at bekæmpe overvægt med et fødevareingrediens udvundet af steviaplanten - og de har fået hjælp til at komme på markedet af iværksætterprogrammet EIT Food Seedbed på Aarhus Universitet.

Vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt fordelt i den danske natur. Ny rapport beskriver levestederne for truede arter og giver digitalt overblik på nettet.

De to datomærker, ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato” betyder noget forskelligt. Er et produkt mærket med bedst før, kan det ofte også anvendes efter, mens sidste anvendelsesdato skal tages bogstaveligt. Det første handler om kvaliteten af fødevaren, mens det sidste handler om fødevaresikkerhed og bruges på letfordærvelige fødevarer. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet med fokus på, hvordan vi risikovurderer fødevarer, viser, at vi som forbrugere ikke rigtigt skelner mellem de to mærker. Til gengæld har vi tillid til datomærkerne, men støtter os også i høj grad til vores egen sunde fornuft, når vi skal afgøre, om en fødevarer skal spises eller kasseres.

Godt nyt til innovative forskere: De fem største universiteter i Danmark bringer sammen med Novo Nordisk Fonden det internationale succesprogram SPARK til Danmark. Programmet tilbyder life science-forskere ekspertviden og startkapital og klæder forskerne på til at kommercialisere deres forskningsidéer.

Ny aftale skal skabe øget samarbejde om forskning og udvikling af vedvarende energi og grøn omstilling i landbrug og fødevareproduktion.

Nye bioraffineringsteknologier gør det muligt at udvinde protein fra grøn biomasse i en kvalitet som gør, at græsproteinet kan erstatte importeret sojaprotein i foderblandinger og samtidig sikre en række miljømæssige fordele. Men hvilke biotekniske og økonomiske udfordringer skal overvindes for at der kan skabes værdi omkring udnyttelsen af grøn biomasse i Danmark? En ny rapport fra Aarhus Universitet samler den aktuelle viden på området.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle og undersøge alternative løsninger til vækststandsning af kartofler, som også skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle filtersystemer til at reducere uønsket fosfortab til vandmiljøet ved vådlægning af lavbundsjorde, som i sidste ende vil kunne reducere landbrugets drivhusgasudledninger med 450.000 tons CO2.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil sikre større viden om biopesticiders effekt og optimere deres anvendelse med henblik på at erstatte de syntetiske pesticider, der bliver anvendt i potteplanteindustrien. Projektet vil understøtte den grønne omstilling indenfor hele gartnerierhvervet, og vil dermed være med til at fremtidssikre potteplanteproduktionen og imødekomme efterspørgslen på pesticidfri planter.

Faculty of Technical Sciences skal gennem forskning og uddannelse fortsat skabe grobund for endnu mere grøn og digital omstilling af samfundet. Det er en del af hovedbudskabet i den strategi, som nu er på plads, og som i årene frem mod 2025 skal sætte retningen for det samlede fakultet.

Det har taget op mod 30 år at samle data nok, men nu er den god nok. Et internationalt forskningshold, med dansk deltagelse, har offentliggjort en database, hvor det er muligt at følge bier og andre dyr, der bestøver 48 af de mest udbredte kommercielle afgrøder. Databasen er åbent tilgængelig for alle, og kan få afgørende betydning for forståelsen af de faktorer der påvirker fremtidens fødevareproduktion i takt med, at biodiversiteten udfordres.

Studerende og medarbejde på Aarhus Universitet får nu mulighed for at investere i solceller på universitetsbygningernes tage. Projektet er en del af et EU-støttet projekt, der skal give borgere mulighed for aktivt at tage den i den grønne omstilling.

Ny biosensorteknologi har potentiale til at blive et hurtigt, skånsomt og omkostningseffektivt værktøj til at evaluere friskheden for flere typer af fiskeprodukter, konkluderer et forskningssamarbejde med deltagelse fra Aarhus Universitet. Det kan hjælpe med at reducere madspild og understøtte bæredygtigheden i fiskeindustrien.

Der er behov for en mærkningsordning, som giver forbrugerne mulighed for det mest klimavenlige fødevarevalg - og som stimulerer til udvikling, produktion og markedsføring af fødevarer med et lavere klimaaftryk.

Både ude i verden og herhjemme i Danmark er der gang i mange forsøg med at få solcellerne ind i landbruget. I en lille jysk landsby ligger der et forsøgscenter, hvor forskere tester nye idéer.

Videnskabelig rapport om Den danske Rødliste giver overblik over og beskrivelser af alle de vigtige levesteder for rødlistede arter i Danmark.

Et nyt forskningsprojekt skal udnytte vedvarende energi fra lokale privatejede vindmøller til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala. Målet er et 100 pct. grønt gasnet.

Flerårige biomasseafgrøder har en moderat udledning af lattergas i forhold til enårige afgrøder til trods for høj tilførsel af kvælstof. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan flerårig græs til bioraffinering kan dyrkes med moderat udledning af lattergas.

Hvordan påvirker omlægning af græs til f.eks. majs udledningen af lattergas? Det og meget mere har du muligheden for at høre svaret på til årets virtuelle Plantekongres.

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Værktøjet bidrager til klimamålet om reduktion af drivhusgasser samt den grønne omstilling af landbruget.

Med Carbon Farmings forskellige dyrkningstiltag kan man fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Ny kornsort med sundhedsfremmende effekt kan i fremtiden være med til at forebygge overvægt og diabetes. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan forskere har udviklet denne nye kornsort igennem særlige forædlingsteknikker, samt høre mere om de sundhedsfremmende muligheder i fremtidens korn.

Planterester er en af kilderne til lattergas i landbruget, faktisk står de for ca. 10 % af den samlede udledning af lattergas fra dansk landbrug. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på planteresternes betydning for lattergas emissioner. Der er nemlig stor forskel på forskellige typer af planterester, viser resultater fra projektet ResidueGas.

Med Carbon Farming er målet via målrettede dyrkningstiltag at fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Biochar øger kulstoflagringen i jorden og kan indvirke også på jordens frugtbarhed og udledning af drivhusgasser. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Biochar er, hvilken effekt det har på jordens opbygning af kulstof, samt hvordan det fungerer som klimavirkemiddel.

For første gang nogensinde kan vi nu se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Forskere fra Institut for Agroøkologi har modtaget en bevilling på knap 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt projekt kaldet ”CoreEEs”. Projektet understøtter landbrugets grønne omstilling ved at undersøge enzymaktivitet og de mikrobiologiske sammensætninger i jorden for at finde fremtidige måder at producere mere biomasse med lavere drivhusgasemissioner.

Det bliver stadigt med påtrængende at finde afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer. Som bekendt dækker klimaforandringer over mange forskellige ting, og kan f.eks. bestå af en kombination af faktorer såsom øgede temperaturer, tørke og forandringer i atmosfærens sammensætning. Men hvordan reagerer afgrøder på denne form for krydspres? Hvad sker der, når hvede, verdens vigtigste afgrøde, udsættes for mere end én type stress? Det har Lamis Abdelhakim fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet undersøgt som en del af sin ph.d.

Den mest skånsomme afgoldningsstrategi til højtydende malkekøer er at reducere malkefrekvensen uden at skære ned på foderets energiindhold, konkluderer forskere på Aarhus Universitet. En reduktion af energitildelingen medfører nemlig metabolisk stress og sult hos køerne. Læs mere her om hvordan forskerne måler sult hos køer.

Aarhus Universitet er partner i et EU-projekt, R4D (Resilience For Dairy), der skal bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af europæisk mælkeproduktion.

PODCAST: Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.

Hvordan kan produktionen af dansk lam tilrettelægges, så udledningen af klimagasser reduceres? Det forsøger en ny rapport at besvare ved at dokumentere udledningen af klimagasser fra ni typiske danske produktionssystemer for lammekød.