Årets underviser lærer sine studerende at undre sig

”Korrekte svar er ofte kedelige,” siger Ulla Kidmose, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Det er selvfølgelig sat på spidsen.

For som videnskabskvinde har hun brugt et langt arbejdsliv på netop at finde svar.

Hvad sker der med smagen, hvis man reducerer mængden af sukker og fedt i vores fødevarer? Kan man gøre planteprotein til et velsmagende alternativ til kød? Og hvordan udvikler vi i det hele taget en mere bæredygtig madkultur i en tid, hvor vores fødevaresystem skal tilpasse sig forandringerne i klimaet?

I sin undervisning er hun dog mindst lige så interesseret i det, der kommer før svaret.

Spørgsmålet.

”Kritisk tænkning og evnen til at stille spørgsmål er nogle af de vigtigste akademiske kompetencer, jeg kan sende mine studerende videre med ud i arbejdslivet. Derfor bygger jeg meget af min undervisning op omkring det princip, at den skal være engagerende og inkluderende. Jeg vil gerne pirke til en grundlæggende nysgerrighed og træne de studerende til selvstændigt at finde vej, når de møder dilemmaer eller problemer, som de endnu ikke kender løsningen på,” siger Ulla Kidmose.

Læs mere om Vibeke Borchsenius-prisen her

Nysgerrighed som drivkraft

Ulla Kidmose underviser og vejleder studerende på tværs af Aarhus Universitet. 

På campus i Aarhus møder hun diplomingeniørstuderende i Fødevareteknologi, på sit eget institut i Agro Food Park nord for Aarhus underviser hun kandidatstuderende i Molekylær ernæring og Fødevareteknologi, og i Beijing underviser hun både danske og kinesiske studerende i sensorisk videnskab på Det Dansk-Knesiske Universitetscenter.

De studerende kommer med vidt forskellige faglige baggrunde, interesser og forestillinger om, hvor uddannelsen skal føre dem hen. Det stiller store krav til undervisningen, som både skal favne forskelligheden og give den enkelte plads til at finde sin egen vej.

Alligevel løber en rød tråd gennem Ulla Kidmoses virke som lektor. God undervisning skaber plads til undren, mener hun:

“Ingen spørgsmål er for store, små eller skæve til at blive stillet,” siger hun. Hun tøver et øjeblik og tilføjer: 

”Nogle gange er de indlysende spørgsmål faktisk de bedste.” 

For et tilsyneladende banalt spørgsmål med et oplagt svar kan vise sig at blotte antagelser, alle andre har taget for givet. Det kan få en faglig diskussion til at bevæge sig et nyt sted hen. Og en gang imellem kan det endda få selv en garvet forsker til at stoppe op og tænke: Det ved jeg faktisk ikke. 

”Jeg elsker, når jeg kan få engageret et helt hold i en faglig diskussion. Det er meget inspirerende, og jeg henter mange input blandt mine studerende, når jeg skal udvikle nye hypoteser. Det er sket flere gange, at deres faglige forundring har inspireret mig til at gå nye veje med min forskning,” fortsætter hun.

Hun ved godt, at hun får det til at lyde nemt.

I praksis er det en særlig kunst at skabe et undervisningsrum, hvor de studerende tør bringe sig selv i spil på den måde.

”Det kræver, at man som underviser tør afgive noget af kontrollen, og at man investerer i at gøre kontakten tryg, uformel og personlig,” siger Ulla Kidmose.

 

Kunsten at give slip

I projektvejledningen begynder Ulla Kidmose med at tage de studerende i hånden. 

Hvad er problemet? Hvordan kan du undersøge det? Hvilken viden mangler du? Hvad er dit næste skridt?

Men målet er hele tiden, at den enkelte skal udvikle sine færdigheder og tage ejerskab for projektet, så hendes egen rolle gradvist bliver mindre. 

”Man ser dem vokse med opgaven. De får mere sikkerhed, tager mere over og finder deres egen vej,” siger hun.

Og efterhånden forskyder rollerne sig.

Den studerende kommer ikke længere for at få at vide, hvad næste skridt skal være. Nu kommer den studerende med et argument. En beslutning. Måske endda en faglig uenighed.

For Ulla Kidmose er det netop dér, vejledningen har virket.

”Det er det, man håber på. At de når til et punkt, hvor de står på mål for deres egne valg, og hvor der kan opstå en relation, som er mere ligeværdig og kollegial,” siger hun.

Relationer, der rækker ud i erhvervslivet

Måske er det også en del af forklaringen på, at Ulla Kidmose holder kontakten med mange af sine tidligere studerende, længe efter eksamen er overstået.

”Jeg interesserer mig for, hvordan det går mine studerende på et personligt niveau, og hvor de får arbejde. Som dimittendgruppe udgør de et værdifuldt netværk for mig i erhvervslivet, når jeg som forsker skal holde mig opdateret om udviklingen i en branche, hvor det går meget stærkt,” siger hun.

Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler hvert år i forbindelse med universitetets årsfest i september en pris for fremragende og banebrydende undervisning. 

Prisen har navn efter Vibeke Borchsenius, der var kendt for sit store engagement i sine studerende. Med prisen følger 75.000 kroner til prismodtageren.