Aarhus Universitets segl

Få adgang til ny viden og talent med en erhvervskandidat

Som virksomhed med erhvervskandidatstuderende får du direkte adgang til den nyeste viden og et tættere samarbejde med Aarhus Universitets tekniske forskningsmiljøer. Det er en fleksibel og smidig vej til både talent og teknologi.


Virksomheder med teknologisk fokus står for en fjerdedel af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv. De skaber højere produktivitet, vokser hurtigere og eksporterer tidligere end andre virksomheder.

For mange små og mellemstore virksomheder er manglen på teknologisk viden en konkret barriere for udvikling, innovation og vækst. Her gør erhvervskandidatuddannelsen en mærkbar forskel. Den skaber adgang til viden, der ellers kan være svær at nå og sikrer, at koblingen mellem teori og praksis fungerer i virkeligheden.

Høj relevans for både små og store virksomheder

Et samarbejde med Aarhus Universitet om et erhvervskandidatforløb kan skabe værdi i både små og store virksomheder.

  • For større virksomheder med egne R&D-afdelinger er erhvervskandidatmodellen en ekstra ressource og et springbræt til at engagere unge ingeniørtalenter i udviklingsprojekter. Samtidig skaber det nye faglige forbindelser ind i universitetets specialiserede miljøer.
  • For mellemstore virksomheder uden forskningskapacitet kan samarbejdet åbne døren til viden og teknologi, de ellers ikke har adgang til. Den erhvervskandidatstuderende bliver bindeled mellem virksomhedens behov og universitetets kompetencer.
  • For mindre virksomheder, som måske aldrig har samarbejdet med et universitet før, er erhvervskandidatmodellen en enkel og overskuelig måde at starte på. Det kræver ikke stor administrativ kapacitet, og universitetet hjælper med at sikre et godt match og et forløb, der fungerer i praksis.

Bro mellem forskning og erhvervsliv

Virksomheder, der ønsker at udvikle nye produkter, optimere deres processer, styrke konkurrenceevnen eller gennemføre grøn og digital omstilling, har brug for adgang til den nyeste teknologiske viden. Med erhvervskandidatuddannelsen bliver denne adgang mere direkte og effektiv.

Direkte adgang til ingeniørvidenskaben

Erhvervskandidatuddannelsen skaber en værdifuld forbindelse mellem danske virksomheder og universitetets ingeniørvidenskabelige forskningsmiljøer. Gennem de studerende får virksomhederne adgang til:

  • Avancerede laboratorier og testfaciliteter.
  • Faglig sparring og vejledning fra forskere.
  • Opdateret viden om teknologi

Studerende som innovationsagenter

Den erhvervskandidatstuderende fungerer som brobygger. Han eller hun tager konkrete innovationsudfordringer fra virksomheden med ind i sit studieforløb på universitetet. Det har nogle klare fordele:

  • Virksomheder får løst konkrete udfordringer med forskningsbaserede metoder.
  • Den studerende opnår erfaring med virkelige problemstillinger og arbejdsmetoder
  • Resultaterne kan skabe direkte værdi og innovation i virksomhederne

​​​Læs mere om erhvervskandidatuddannelsen på vores portal for ingeniørstuderende og virksomheder