Aarhus Universitets segl

Majken Pagter

Titel

Primær tilknytning

Majken Pagter

Kontaktinfo

Uddannelse

Jeg arbejder med abiotisk stress i planter. Jeg forsker hovedsageligt i planters frosthårdførhed, som har stor betydning for flerårige planters vækst og overlevelse i tempererede klimaer. Forskningen fokuserer primært på fysiologiske tilpasninger involveret i udvikling og ophævelse af frosthårdførhed, herunder hvordan fysiologiske forskelle i beslægtede planter kan forklare forskelle i frosthårdførhed.

Jeg arbejder primært med træagtige planter, hvori frosthårdførhed er et sæsonfænomen. Om efteråret udvikler planterne frosthårdførhed, hårdførheden når maksimum midtvinter og om foråret ophæves hårdførheden. I mit Ph.d. projekt med titlen Stress tolerance and hardiness of woody perennials fokuserede jeg på udvikling af hårdførhed, herunder hvordan planters vandstatus, kulhydratmetabolisme og indhold og sammensætning af proteiner ændres under udvikling af hårdførhed samt hormonel regulering af udvikling af frosthårdførhed. En mindre del af mit Ph.d. projekt handlede om, hvorvidt andre typer af stress kan påvirke planters frosthårdførhed, da forskellige typer af stress i nogle tilfælde kan udløse de samme tilpasninger.

Mit post doc projekt med titlen Deacclimation kinetics and mechanisms in woody perennials under increasing temperature instability fokuserer på timingen og hastigheden af ophævelse af frosthårdførhed i planter og de underliggende fysiologiske tilpasninger. Baggrunden for projektet er globale klimaændringer, som ikke kun forventes at medføre en stigning i den globale gennemsnitstemperatur, men som forventeligt også vil medføre, at vintertemperaturerne bliver mere ustabile med kolde perioder afbrudt af korte varmere perioder. Skiftende koldt og varmere vejr kan have stor betydning for flerårige planters frosthårdførhed, fordi selv kortvarige temperaturstigninger kan medføre 'utidig' ophævelse af hårdførhed og dermed øget risiko for efterfølgende frostskader.

 

Projekter

Deacclimation kinetics and mechanisms in woody perennials under increasing temperature instability (1. januar 2009 – 30. juni 2011, projektleder Majken Pagter)

Prydplanter med øget kuldestress tolerance og reduceret energibehov (1. januar 2009 – 31. december 2012, projektleder Karen Koefoed Petersen)

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle