Ingeniør-forskere fra Aarhus Universitet har udviklet elektriske støttestrømper og testet dem på sengeliggende covid-patienter på Københavns Universitetshospitaler, Bispebjerg og Herlev. Forsøgene viser, at strømperne modvirker et betydeligt tab af muskelmasse.

I september afholder FN generalforsamling med energi som hovedtema. Aarhus Universitet skal deltage i arbejdet med udpege indsatser til grøn omstilling.

Landene omkring Østersøen overholder ikke den forpligtende internationale aftale om at reducere landbrugets forurening af havmiljøet, som de har indgået.

”Luften på din vej” - et digitalt Danmarkskort over luftkvaliteten – er nu opdateret. Samtidig udkommer Copenhagen Air View Data, som er kort over luftmålinger på vejbanen i Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Frederiksberg Kommune.

Emballage til take-away kan måske snart være fuldstændig baseret på lokale, bæredygtige materialer i stedet for fossilbaserede produkter. Det er målet for et nyt forskningsprojekt, der sigter efter en emballageløsning baseret på græsfibre.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har sammenlignet vådområdeprogrammer i Danmark og Sverige igennem de seneste 35 år. Det har givet ni anbefalinger for en forbedret implementering af vådområder.

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.

Alt for meget mad går til spilde i værdikæden for fødevarer med store økonomiske og miljømæssige omkostninger til følge. En ny rapport udarbejdet af forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet skal inspirere små og mellemstore virksomheder til at forebygge og reducere mængden af madspild.

Alt for meget brød ender i skraldespanden, men hvad hvis det i stedet kunne vende tilbage til supermarkedet i form af en højtydende og fuldt biologisk nedbrydelig emballering? I et nyt projekt vil en forsker fra Aarhus Universitet forsøge at udvikle en grøn kemisk proces, der kan forvandle brødaffald til emballering. Projektet har netop modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal forskere fra Aarhus Universitet finde ud af, hvordan man bedst kan benytte naturligt forekommende stoffer til at konservere fødevarer.

Det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der følger Fødevarestyrelsens nye klimakostråd, end at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Forklaringen skal især findes i en ændret andel af vegetabilske og animalske fødevarer men også i en ændret sammensætning af fødevarer inden for hver af de to hovedgrupper. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der ser på danskernes forbrug af fødevarer.

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Technical Sciences (Tech) modtager to forskningsledere i alt 17,9 millioner kroner til deres projekter.

Ulve forsvinder, og kadavere dukker næsten aldrig op. Den genetiske registrering af ulve i Danmark og Centraleuropa viser ifølge et nyt studie, at ulve i Danmark har en 10 gange højere dødelighed end naturligt.

Professor Charlotte Lauridsen afløser Klaus Lønne Ingvartsen som institutleder for Institut for Husdyrvidenskab til september 2021. Den kommende institutleder ser fremtidens husdyrforskning som et nøgleområde, der gennem samarbejde og innovativ tværfaglighed kan bidrage med afgørende viden og ekspertise til en række udfordringer omkring den grønne omstilling.

Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2 mio. kr. håber et forskerhold fra Aarhus Universitet at udvikle en sensor af nyudviklede elektrisk ledende materialer, der kan implanteres i kroppen og meget præcist måle trykket i udvalgte organer - og som opløser sig selv, når den har udført sin opgave

Nysgerrighed og indlæringsevne går hånd i hånd. Vi kender det fra os mennesker og primater, men nu er det for første gang også videnskabeligt påvist hos heste i en ny undersøgelse gennemført ved Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet står i spidsen for en nyt projekt, der skal reducere malkekøers udledning af metan med 50 procent. Aktørerne bag skal udvikle et triple action tilsætningsstof til kvægfoder, som hæmmer dannelsen af metan. Innovationsfonden har netop bevilget 16,1 mio. kr. til projektet.

Kirkeuglen (Athene noctua) er ved at uddø som dansk ynglefugl på grund af dårligt fødegrundlag i yngletiden. Ny rapport fra DCE konkluderer, at kirkeuglerne først og fremmest mangler smågnavere, især markmus, for at kunne opfostre flere unger.

Forskningsprojektet ReMeSh skal øge forståelsen af mikroorganismer evne til at omdanne CO2 til metan og danne grundlag for udviklingen af en ny teknologi til effektiv fremstilling af bæredygtigt brændstof.

Dansk miljøforskning er med til at danne grundlag for en, grøn, langsigtet energipolitik i det sydøstasisatiske land, hvor luftforureningen koster samfundet hundredevis af milliarder årligt.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 38 mio. kr. til 11 forskningsprojekter på Technical Sciences.

I et stort EU-projekt skal forskere fra Aarhus Universitet stå i spidsen for at udvikle helt nye teknologier til at håndtere og analysere billed- og lyd- og sensordata fra vores byer. Det skal øge sikkerheden for borgerne og give et bedre flow i trafikken.

Spanske Ane Pastor Rollan fra Institut for Bioscience – Anvendt marin økologi og modellering i Roskilde er blandt de 15 ph.d.-studerende, som i år modtager et EliteForsk rejsestipendium fra Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prisoverrækkelsen finder sted den 10. august.

Et nyt innovativt projekt vil flytte grænserne for genanvendelse af tekstiler. Slidt, ødelagt eller nyt tøj der kasseres, skal nedbrydes til nye råmaterialer, og dermed indgå i et cirkulært kredsløb.

Det kan være en god idé at lade sig inspirere af naturen, når det kommer til udformningen af de bærende elementer af et byggeri. Forskere fra Aarhus Universitet og University of California Davis har fundet ud af, at pæle til fundering kan opnå signifikant øget bæreevne, hvis pælenes overflade er inspireret af slangeskind.

Forskere fra Aarhus Universitet og det norske universitet for biovidenskab har fundet ud af, at når landmænd anvender kalk på sure marker, kan de ikke kun øge afgrødeproduktionen, men også reducere udledningen af lattergas samt øge jordens kapacitet til at oxidere metan. Der kan med andre ord bidrage til afbødning af klimaændringer.

De globale klimaforandringer lægger pres på vores hvedeafgrøder med stigende temperaturer, tørke og højere koncentrationer af CO2, men det er ikke ligegyldigt, hvilken hvedesort, der er tale om - de reagerer nemlig vidt forskelligt. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet er kommet tættere på at forstå, hvorfor det er tilfældet - og dermed også et skridt tættere på at klimasikre fremtidens hvede.

Konceptet med at lagre vedvarende energi i sten tager nu et stort skridt fremad med opførslen af demonstrationsanlægget GridScale. Med en energikapacitet på 10 MWh bliver det Danmarks største el-lager. Projektet er støttet af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, under Energistyrelsen.