Køer prutter og bøvser – ligesom dig og mig. Forskellen på os og køer er imidlertid, at de er drøvtyggere. Det betyder, at de æder deres foder, gylper en foderbolle op fra vommen for dernæst at tygge den og synke den igen. Det bliver de ved med, indtil foderet er nedbrudt og findelt nok til, at vommens bakterier kan komme til og forgære og hjælpe med fordøjelsen. Koens mave-tarm-system har udviklet sig således, da deres primære føde indeholder høje mængder af svært nedbrydeligt materiale såsom cellulose. Men dette system afgiver store mængder metan – en drivhusgas, der er mere end 28 gange så potent som CO2. Kvæg- og mælkeproduktionen udgør derfor en stor del af den samlede drivhusgasudledning fra landbruget.
Tanniner er en mangfoldig gruppe af bioaktive fytokemikalier, der produceres i adskillige planter og beskytter planten mod diverse stressorer, men som også har bakteriehæmmende egenskaber. Faktisk, kan tanniner reducere produktionen af metan i drøvtyggere ved at hæmme aktiviteten af metan-producerende mikroorganismer i vommen. Samtidigt kan tanninholdige planters vækst på græsarealer lagre store mængder kulstof i jorden ved at binde proteiner i jorden og dermed fjerne dem fra puljen af let nedbrydeligt organisk materiale – to fluer med et smæk.
Men ikke to planter er ens, og det er derfor vigtigt at optimere planternes tanninindhold gennem avl og genteknologi for at sikre, at de reducerer metanudledningen mest muligt, når de indgår i kvægs græsarealer og dermed føde.
Grundlæggende viden inden for mikrobiologi og plantefysiologi; modulet kan tilpasses elevernes aktuelle forudsætninger.
Inden aktiviteten vil I få udleveret et kompendie med baggrundsviden, som lærer og elever kan studere hjemmefra. På dagen vil der blive holdt et oplæg, som går mere i dybden på forskernes problemstilling ift. drøvtyggere, drivhusgasser og brugen af tanninrige foderarter. Herefter udføres laboratorieøvelser, hvor eleverne skal bestemme tanninindholdet i forskellige plantearter og derefter undersøge deres antimikrobielle evner. Da prøverne skal inkuberes for at tillade vækst af bakteriekolonier, får eleverne petriskåle med hjem, som efter inkubation skal optælles for CFU for at få resultaterne af eksperimentet. Der vil indgå flere pauser under øvelsen, mens prøverne forberedes, under disse pauser kan vi gå i dybden med flere aspekter af emnet, hvis det ønskes.
Efter kurset får de studerende et overblik over, hvordan kvæg- og mælkeproduktionen bidrager til den globale opvarmning, og hvordan forskerne anvender tværfaglig viden inden for plantefysiologi, plantegenetik, jordvidenskab, mikrobiologi samt husdyrvidenskab til at finde bæredygtige løsninger på drivhusgasudledninger.
Besøget varer fra 9:00 til ca. 14:30 og indeholder:
Program og indhold kan i de fleste tilfælde justeres, så kontakt os, så ser vi, hvad der kan lade sig gøre på dagen.
Bemærk venligst at denne aktivitet først tilbydes fra december 2024.
