Gode transportmuligheder til Viborg, god mad hele dagen og et stærkt socialt miljø omkring studiet. Masser af gode idéer var oppe at vende, da omkring 40 gymnasieelever fra Viborg Gymnasium i sidste uge besøgte AU Viborg for at give deres input til, hvordan Aarhus Universitet får skabt en attraktiv campus for de kommende studerende.

Der er brug for forskning i kommunikation under vandet for bedre at kunne forstå klimaforandringerne, og her er Milica Stojanovics forskning af afgørende betydning.

Kunstig hud fyldt med elektroniske neuroner og synapser skal bane vejen for proteser, der for eksempel kan føle solens varme stråler, sandet mellem tæerne og måske endda smerten ved at falde og slå sit knæ. Nyt stipendiat skal være med til at gøre det muligt.

Turbulens spiller en central rolle i mange tekniske systemer. Men høje beregningsmæssige omkostninger gør det stadig stort set umuligt at simulere turbulente strømme nøjagtigt for komplekse systemer som eks. vindmølleparker. Et nyt projekt har til formål at løse dette problem ved at udvikle en helt ny tilgang til modellering af turbulens.

1,5 grader, 2 grader eller mere? Parisaftalen og klimaambitionen om et CO2-neutralt EU i 2050 er blevet vingeskudt af krigen i Ukraine. Eller er den? Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at de meget høje gaspriser, eurozonen oplever for tiden, er en særdeles effektiv driver for den grønne omstilling.

Man skulle måske ikke tro det, men kloakken er en enorm kilde til værdifulde ressourcer i et fremtidigt cirkulært bioøkonomisk samfund. Massive strømme af næringsstoffer og potentielle bæredygtige byggesten går i dag til spilde i verdens renseanlæg, men det skal et internationalt hold af forskere nu lave om på.

Astronauter har svært ved at opretholde en naturlig døgnrytme og klager generelt meget over deres søvn. Aarhus Universitets Center for Øre-EEG har udviklet en skånsom teknologi, der kan aflæse hjernens elektriske aktivitet og kortlægge vores søvnmønstre. Nu skal teknologien med Andreas Mogensen op til den Internationale Rumstation ISS for at undersøge forskellene mellem søvnmønstre på jorden og i rummet.

Mandag den 13. juni blev Novo Nordisk Fondens CO2 Forskningscenter - CORC - officielt indviet på Aarhus Universitet. Forskere, tilhængere og samarbejdspartnere af CORC fejrede åbningen af den missionsdrevne frontløber og ambitionen om at sænke CO2-niveauet i atmosfæren.

Danske forskere skal udvikle nye elektriske løsninger til transportsektoren. Målet er at reducere klimaaftrykket hurtigt og markant. EU investerer 45 millioner kroner i projektet.

Farshad Moradi, der er ny professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet, lader sig inspirere af hjernen i sit arbejde med at udvikle elektroniske enheder, der kan kommunikere med hjernen på dens egne præmisser og ideelt set uden batteri.

Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og VILLUM Fonden vil sammen med topforsker Klaus Butterbach-Bahl etablere et banebrydende forskningscenter kaldet Pioneer Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures (Land-CRAFT).

Pollen er – atjuuu! – ikke bare pollen. Nogle græsarter er onde ved allergikere, andre er helt harmløse. Nu har Aarhus Universitet ansat en af verdens førende forskere i luftbårne allergener, Carsten Ambelas Skjøth, til at sekventere pollen-DNA og lave real-time pollental for at lette livet for pollen-allergikerne.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, har vundet prisen som Danmarks Bedste Naturformidler 2022. Prisen blev uddelt på årets udgave af Naturmødet, der fandt sted i Hirtshals den 19.-21. maj.

I det verdensomspændende projekt Tiny Earth arbejder gymnasieelever, studerende og forskere sammen om at finde en løsning på en af vores store fælles udfordringer, nemlig antibiotikaresistens. Samtidig skaber projektet læring og motivation på flere niveauer, fortæller to af de deltagende gymnasielærere og en bachelorstuderende.

Softwareingeniør Niloofar Yazdani har med nye løsninger til effektiv datatransmission gjort det mere bæredygtigt at overføre data fra Internet of Things. Derfor modtager hun Aarhus Universitets Forskningsfonds Ph.d.-pris.

I dag besøgte en delegation fra Europa-Parlamentets landbrugsudvalg AU Viborg – Forskningscenter Foulum for at blive klogere på nogle af de vigtigste byggeklodser i landbrugets grønne omstilling. Dekan Eskild Holm Nielsen glæder sig over besøget og over endnu en mulighed for at sætte spot på vigtigheden af uddannelse og forskning i grønne løsningerne på presserende problemer.

Hvis EU vil opnå klimaneutralitet i 2050 med max 1,5 graders temperaturstigning, så foregår det billigst, hurtigst og mest omkostningseffektivt med bl.a. en voldsom udrulning af sol- og vindenergi og elektrolyseteknologier over de næste mange år. Det slår danske og tyske forskere fast i en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Joule.

Rassoul Tabassian vil bruge sin viden om mekanik til at designe kunstige muskler og menneskelignende hud til robotter. Hans mål er at udstyre dem med mere naturlige bevægelser og følesans.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger 26 mio. kr. til otte forskningsprojekter på Faculty of Technical Sciences.

Forbruget af antibiotika er stigende på verdensplan, og det samme er resistensen over for antibiotika. Om bare 30 år vil antibiotikaresistens være den tredjestørste dødsårsag i verden, forudser WHO. Med 150 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden går forskere i Danmark, USA og Holland nu sammen om at bekæmpe antibiotikaresistensen i projektet PIG-PARADIGM.

Grøn omstilling handler om meget mere end energi og brændstof, og store dele af vores industri er i dag fuldstændigt afhængige af fossile råstoffer. I en bæredygtig fremtid er kemi- og bioteknologiske fremskridt absolut nødvendige. Zheng Guo er ny professor inden for enzymteknologi, der får stor betydning for fremtidens grønne samfund.

Innovationsfonden har bevilliget 201 mio. kr. til en ny stor forskningsmission, AgriFoodTure. AgriFoodTure er et bredt funderet forsknings- og innovationspartnerskab mellem blandt andre universiteter, erhverv, videns- og innovationsinstitutioner, der skal støtte op om en fælles vision for den danske landbrugs- og fødevareproduktion i fremtiden.

Flere danske universiteter og virksomheder er gået sammen om at skabe en fælles højteknologisk laboratorieplatform - FOODHAY. Gennem ny forskningsinfrastruktur skal FOODHAY bidrage til at udvikle fremtidens sunde og bæredygtige fødevarer samt mindske madspild gennem avanceret proces- og forskningsudstyr. Foreløbig er samarbejder etableret med mere end 90 danske og internationale virksomheder.

En samarbejdsaftale mellem Klimafonden Skive og Aarhus Universitet skal skabe bedre muligheder for udvikling af cirkulære, biobaserede produktionssystemer og forretningsmodeller. Målet er at reducere både landbrugets og industriens belastning af klima og miljø.

ODIN reserverer 23,9 mio. kr. til seks nye forskningsprojekter, der skal bane vej for nye lægemidler inden for en bred række af lidelser – f.eks. Parkinsons, skizofreni, diabetes, nyresygdomme og kræft.

Regeringens nye udflytningsaftale betyder, at der på Faculty of Technical Sciences etableres en ny, integreret uddannelses- og forskningscampus i Foulum ved Viborg med op til 800-900 studerende. Visionen er, at Aarhus Universitets nye campus fremover skal være centrum for uddannelser inden for grøn omstilling, veterinærmedicin og primær fødevareproduktion i den vestlige del af landet.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Institut for Husdyrvidenskab modtager 200.000 kr., som hun vil bruge til forskning i Holland, Norge og New Zealand.

Et nyt Danida projekt ledet af Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) har som mål at forbedre kvantiteten og kvaliteten af Sort Soldaterflue (Black Soldier Fly - BSF) produkter gennem selektiv avl i Kenya og Uganda. Projektets resultater forventes at føre til jobmuligheder og miljøvenlig bioaffaldshåndtering i en cirkulær bioøkonomi, og projektet dækker flere af FNs Verdensmål.

I partnerskabet Arla Food for Health (AFH) er fire aktører fra både industrien og universitetsver-denen gået sammen for at udforske mejeri og mejeriingrediensers sundhedsmæssige effekt. Tre nye forskningsprojekter modtager finansiering for 2022.

Forskere arbejder på en ny digital løsning til at spore ændringer i kvaliteten af frisk frugt og grøntsager i realtid. Denne løsning kan reducere madspild ved at informere virksomhederne digitalt om kvalitetsændringer og potentielle tab.

Forvaltere af ådale får nyt værktøj til planlægning og genopretning med fokus på biodiversitet.

I 2020 blev der ikke målt overskridelser af EU’s grænse- og målværdier i Danmark, mens hovedparten af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet fra 2021 blev overskredet.

Særdeles lovende. Sådan betegner en arktisk topforsker en sonde, som tre ingeniørstuderende har udviklet under et bachelorprojekt i samarbejde med Institut for Mekanik og Produktion og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Sonden bestod sidste efterår den ultimative test under ekstreme arktiske forhold.

Tidligere agrobiologi studerende Niels Frederik Vestergård modtager årets IdaGaardFondens specialepris for sit afsluttende speciale om status på ny resistens over for succinatdehydrogenasehæmmere i Septoria i Danmark og Sverige.

Et EU projekt med deltagelse fra Aarhus Universitet skal udvikle nyt beslutningsværktøj, som kan hjælpe svine-producenten til at nedbringe forekomsten af halebid i besætningen.

I to nye økologi-projekter på AU Foulum sættes der fokus på bæredygtig slagtegriseproduktion med 100% lokalt produceret foder samt på kødkvalitet og kødets holdbarhed.

Aarhus Universitet står i spidsen for nyt GUDP-projekt ’KlimaKS’, som skal bidrage med nye værktøjer, der skal lette landmanden i bestræbelserne på at forebygge sygdomme hos malkekøerne. Det kommer til at gavne både køernes velfærd, landmandens økonomi og ikke mindst klimaet.

Hvordan skal man håndtere den nærmest eksplosive vækst af de fredede bramgæs i lufthavne, på marker og i forvaltningsarbejdet? Forvaltningen af de mange gæs bliver omdrejningspunktet for en temadag 8. marts.

Aarhus Universitet ønsker alle nyuddannede civil- og diplomingeniører tillykke med dimissionen.

Et opgivet patent fra Aarhus Universitet fik nyt liv i hænderne på to visionære fødevareentusiaster, og sammen startede de en virksomhed, der nu har base i Agro Food Park nord for Aarhus. IsoFirms drømmer om at bekæmpe overvægt med et fødevareingrediens udvundet af steviaplanten - og de har fået hjælp til at komme på markedet af iværksætterprogrammet EIT Food Seedbed på Aarhus Universitet.

Vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt fordelt i den danske natur. Ny rapport beskriver levestederne for truede arter og giver digitalt overblik på nettet.

De to datomærker, ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato” betyder noget forskelligt. Er et produkt mærket med bedst før, kan det ofte også anvendes efter, mens sidste anvendelsesdato skal tages bogstaveligt. Det første handler om kvaliteten af fødevaren, mens det sidste handler om fødevaresikkerhed og bruges på letfordærvelige fødevarer. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet med fokus på, hvordan vi risikovurderer fødevarer, viser, at vi som forbrugere ikke rigtigt skelner mellem de to mærker. Til gengæld har vi tillid til datomærkerne, men støtter os også i høj grad til vores egen sunde fornuft, når vi skal afgøre, om en fødevarer skal spises eller kasseres.

Godt nyt til innovative forskere: De fem største universiteter i Danmark bringer sammen med Novo Nordisk Fonden det internationale succesprogram SPARK til Danmark. Programmet tilbyder life science-forskere ekspertviden og startkapital og klæder forskerne på til at kommercialisere deres forskningsidéer.

Ny aftale skal skabe øget samarbejde om forskning og udvikling af vedvarende energi og grøn omstilling i landbrug og fødevareproduktion.

Nye bioraffineringsteknologier gør det muligt at udvinde protein fra grøn biomasse i en kvalitet som gør, at græsproteinet kan erstatte importeret sojaprotein i foderblandinger og samtidig sikre en række miljømæssige fordele. Men hvilke biotekniske og økonomiske udfordringer skal overvindes for at der kan skabes værdi omkring udnyttelsen af grøn biomasse i Danmark? En ny rapport fra Aarhus Universitet samler den aktuelle viden på området.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle og undersøge alternative løsninger til vækststandsning af kartofler, som også skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle filtersystemer til at reducere uønsket fosfortab til vandmiljøet ved vådlægning af lavbundsjorde, som i sidste ende vil kunne reducere landbrugets drivhusgasudledninger med 450.000 tons CO2.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil sikre større viden om biopesticiders effekt og optimere deres anvendelse med henblik på at erstatte de syntetiske pesticider, der bliver anvendt i potteplanteindustrien. Projektet vil understøtte den grønne omstilling indenfor hele gartnerierhvervet, og vil dermed være med til at fremtidssikre potteplanteproduktionen og imødekomme efterspørgslen på pesticidfri planter.

Faculty of Technical Sciences skal gennem forskning og uddannelse fortsat skabe grobund for endnu mere grøn og digital omstilling af samfundet. Det er en del af hovedbudskabet i den strategi, som nu er på plads, og som i årene frem mod 2025 skal sætte retningen for det samlede fakultet.

Det har taget op mod 30 år at samle data nok, men nu er den god nok. Et internationalt forskningshold, med dansk deltagelse, har offentliggjort en database, hvor det er muligt at følge bier og andre dyr, der bestøver 48 af de mest udbredte kommercielle afgrøder. Databasen er åbent tilgængelig for alle, og kan få afgørende betydning for forståelsen af de faktorer der påvirker fremtidens fødevareproduktion i takt med, at biodiversiteten udfordres.

Studerende og medarbejde på Aarhus Universitet får nu mulighed for at investere i solceller på universitetsbygningernes tage. Projektet er en del af et EU-støttet projekt, der skal give borgere mulighed for aktivt at tage den i den grønne omstilling.

Ny biosensorteknologi har potentiale til at blive et hurtigt, skånsomt og omkostningseffektivt værktøj til at evaluere friskheden for flere typer af fiskeprodukter, konkluderer et forskningssamarbejde med deltagelse fra Aarhus Universitet. Det kan hjælpe med at reducere madspild og understøtte bæredygtigheden i fiskeindustrien.

Der er behov for en mærkningsordning, som giver forbrugerne mulighed for det mest klimavenlige fødevarevalg - og som stimulerer til udvikling, produktion og markedsføring af fødevarer med et lavere klimaaftryk.

Både ude i verden og herhjemme i Danmark er der gang i mange forsøg med at få solcellerne ind i landbruget. I en lille jysk landsby ligger der et forsøgscenter, hvor forskere tester nye idéer.

Videnskabelig rapport om Den danske Rødliste giver overblik over og beskrivelser af alle de vigtige levesteder for rødlistede arter i Danmark.

Et nyt forskningsprojekt skal udnytte vedvarende energi fra lokale privatejede vindmøller til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala. Målet er et 100 pct. grønt gasnet.

Flerårige biomasseafgrøder har en moderat udledning af lattergas i forhold til enårige afgrøder til trods for høj tilførsel af kvælstof. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan flerårig græs til bioraffinering kan dyrkes med moderat udledning af lattergas.

Hvordan påvirker omlægning af græs til f.eks. majs udledningen af lattergas? Det og meget mere har du muligheden for at høre svaret på til årets virtuelle Plantekongres.

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Værktøjet bidrager til klimamålet om reduktion af drivhusgasser samt den grønne omstilling af landbruget.

Med Carbon Farmings forskellige dyrkningstiltag kan man fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Ny kornsort med sundhedsfremmende effekt kan i fremtiden være med til at forebygge overvægt og diabetes. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvordan forskere har udviklet denne nye kornsort igennem særlige forædlingsteknikker, samt høre mere om de sundhedsfremmende muligheder i fremtidens korn.

Planterester er en af kilderne til lattergas i landbruget, faktisk står de for ca. 10 % af den samlede udledning af lattergas fra dansk landbrug. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på planteresternes betydning for lattergas emissioner. Der er nemlig stor forskel på forskellige typer af planterester, viser resultater fra projektet ResidueGas.

Med Carbon Farming er målet via målrettede dyrkningstiltag at fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.

Biochar øger kulstoflagringen i jorden og kan indvirke også på jordens frugtbarhed og udledning af drivhusgasser. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Biochar er, hvilken effekt det har på jordens opbygning af kulstof, samt hvordan det fungerer som klimavirkemiddel.

For første gang nogensinde kan vi nu se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Forskere fra Institut for Agroøkologi har modtaget en bevilling på knap 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt projekt kaldet ”CoreEEs”. Projektet understøtter landbrugets grønne omstilling ved at undersøge enzymaktivitet og de mikrobiologiske sammensætninger i jorden for at finde fremtidige måder at producere mere biomasse med lavere drivhusgasemissioner.

Det bliver stadigt med påtrængende at finde afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer. Som bekendt dækker klimaforandringer over mange forskellige ting, og kan f.eks. bestå af en kombination af faktorer såsom øgede temperaturer, tørke og forandringer i atmosfærens sammensætning. Men hvordan reagerer afgrøder på denne form for krydspres? Hvad sker der, når hvede, verdens vigtigste afgrøde, udsættes for mere end én type stress? Det har Lamis Abdelhakim fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet undersøgt som en del af sin ph.d.

Den mest skånsomme afgoldningsstrategi til højtydende malkekøer er at reducere malkefrekvensen uden at skære ned på foderets energiindhold, konkluderer forskere på Aarhus Universitet. En reduktion af energitildelingen medfører nemlig metabolisk stress og sult hos køerne. Læs mere her om hvordan forskerne måler sult hos køer.

Aarhus Universitet er partner i et EU-projekt, R4D (Resilience For Dairy), der skal bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af europæisk mælkeproduktion.

PODCAST: Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.

Hvordan kan produktionen af dansk lam tilrettelægges, så udledningen af klimagasser reduceres? Det forsøger en ny rapport at besvare ved at dokumentere udledningen af klimagasser fra ni typiske danske produktionssystemer for lammekød.

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en fotokatalytisk proces, som kan omdanne de svært nedbrydelige og sundhedsskadelige miljøgifte PFAS til uskadelige stoffer. Står det til forskningsgruppen bag, er det dog kun første skridt i en lang rejse mod en verden uden miljøgifte.

Som følge af nye Covid-19 restriktioner og pandemiens udbredelse er den internationale forskningskonference ZEA rykket til d. 3.-5. maj 2022. Konferencen sætter fokus på nye innovative muligheder for at reducere udledning af klimagasser på den mest effektive og bæredygtige måde.

Resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand, luft og punktkilder i perioden 2008-2019 er samlet i en ny rapport, som netop er udgivet.

En række nye rapporter fra natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2020.

AU-forskere er med i stort, internationalt forskningsprojekt, der bl.a. skal udvikle nye beslutningsværktøjer til renovering med bæredygtighedscertificering. Værktøjerne skal udvikles og afprøves direkte ved udformningen af Aarhus Universitets nye campus, Universitetsbyen, der bliver bygget på Kommunehospitalets gamle arealer.

Aarhus Universitets forskningsskib Aurora er også en fortræffelig formidlingsplatform.

Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer anvendes som en del af grundlaget for udformning af gødningsbekendtgørelser, som regulerer anvendelsen af næringsstoffer i jordbruget. En ny DCA-rapport beskriver og dokumenterer de metoder, som anvendes for at beregne de årlige normtal for kombinationer af husdyrarter, dyrekategorier, opstaldning og gødningsopbevaring.

Markedet for glutenfrit brød vokser, men brødet har typisk en tør tekstur og krummerne hænger dårligt sammen, og så bliver de hurtigt for gamle. Forskere arbejder på at forbedre kvaliteten af brødet ved at studere dets hovedbestanddel, nemlig stivelsen.

I de fleste fremstillingsprocesser formes komponenter ved at fræse spåner fra materialeoverfladen. Nu har forskere fra Aarhus Universitet eksperimenteret sig frem til den perfekte fræseproces.

Plantekongres 2022 bliver en hybrid, hvor deltagerne kan vælge mellem at møde op i Herning Kongrescenter eller sidde foran skærmen derhjemme.

Videnskabeligt samarbejde giver nyt grundlag for forvaltningsarbejdet i det særlige arktiske farvand, som jævnligt er lukket af is.

EU-projektet LivestockSense tager et vigtigt skridt mod bedre forståelse af den enkelte landmands holdning til brugen af intelligente teknologier i landbruget. Projektet har fokus på svin og fjerkræ i fem EU-lande samt Israel, og nu skal input fra lokale landmænd om erfaringer med brug af intelligente teknologier inden for husdyrbrug danne grundlag for en kortlægning af teknologierne og live demonstrationer hos udvalgte europæiske svine- og fjerkræfarme.

Kreaturer kan vha. en relativ simpel tilvænningsmetode lære at afgræsse skræpper direkte på marken. Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes via afgræsning med kreaturer.

Fremtidens bæredygtige fødevareløsninger skal findes i havet, mener to innovative startup-virksomheder, der begge deltager i et iværksætterprogram på Aarhus Universitet. En af dem dyrker biomasse fra mikroalger til fødevareindustrien, mens den anden laver fødevareemballage baseret på fiskeaffald.

I starten af året kom der nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, der for første gang ikke alene tager hensyn til sundheden, men også til klimaet. Det betyder anbefalinger om blandt andet mindre kød og flere bælgfrugter. Forskere fra AU har undersøgt, om de professionelle køkkener er rustet til at lave mad efter de nye kostråd.

Kultiveret kød kan være et af fremtidens bæredygtige alternativer til vores nuværende kødforbrug. Men der er stadig meget, vi ikke ved om metoden, samt en masse praktiske forhindringer, før man kan lave kultiveret kød i stor skala. Nu har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad lagring gør ved de celler, man opformerer til muskelfibre. Og resultatet har potentiale til at lette logistikken omkring produktion af kunstig kød betydeligt.

Jonas Teilmann