Softwareingeniør Niloofar Yazdani har med nye løsninger til effektiv datatransmission gjort det mere bæredygtigt at overføre data fra Internet of Things. Derfor modtager hun Aarhus Universitets Forskningsfonds Ph.d.-pris.

I dag besøgte en delegation fra Europa-Parlamentets landbrugsudvalg AU Viborg – Forskningscenter Foulum for at blive klogere på nogle af de vigtigste byggeklodser i landbrugets grønne omstilling. Dekan Eskild Holm Nielsen glæder sig over besøget og over endnu en mulighed for at sætte spot på vigtigheden af uddannelse og forskning i grønne løsningerne på presserende problemer.

Hvis EU vil opnå klimaneutralitet i 2050 med max 1,5 graders temperaturstigning, så foregår det billigst, hurtigst og mest omkostningseffektivt med bl.a. en voldsom udrulning af sol- og vindenergi og elektrolyseteknologier over de næste mange år. Det slår danske og tyske forskere fast i en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Joule.

Rassoul Tabassian vil bruge sin viden om mekanik til at designe kunstige muskler og menneskelignende hud til robotter. Hans mål er at udstyre dem med mere naturlige bevægelser og følesans.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger 26 mio. kr. til otte forskningsprojekter på Faculty of Technical Sciences.

Forbruget af antibiotika er stigende på verdensplan, og det samme er resistensen over for antibiotika. Om bare 30 år vil antibiotikaresistens være den tredjestørste dødsårsag i verden, forudser WHO. Med 150 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden går forskere i Danmark, USA og Holland nu sammen om at bekæmpe antibiotikaresistensen i projektet PIG-PARADIGM.

Grøn omstilling handler om meget mere end energi og brændstof, og store dele af vores industri er i dag fuldstændigt afhængige af fossile råstoffer. I en bæredygtig fremtid er kemi- og bioteknologiske fremskridt absolut nødvendige. Zheng Guo er ny professor inden for enzymteknologi, der får stor betydning for fremtidens grønne samfund.

Innovationsfonden har bevilliget 201 mio. kr. til en ny stor forskningsmission, AgriFoodTure. AgriFoodTure er et bredt funderet forsknings- og innovationspartnerskab mellem blandt andre universiteter, erhverv, videns- og innovationsinstitutioner, der skal støtte op om en fælles vision for den danske landbrugs- og fødevareproduktion i fremtiden.

Flere danske universiteter og virksomheder er gået sammen om at skabe en fælles højteknologisk laboratorieplatform - FOODHAY. Gennem ny forskningsinfrastruktur skal FOODHAY bidrage til at udvikle fremtidens sunde og bæredygtige fødevarer samt mindske madspild gennem avanceret proces- og forskningsudstyr. Foreløbig er samarbejder etableret med mere end 90 danske og internationale virksomheder.

En samarbejdsaftale mellem Klimafonden Skive og Aarhus Universitet skal skabe bedre muligheder for udvikling af cirkulære, biobaserede produktionssystemer og forretningsmodeller. Målet er at reducere både landbrugets og industriens belastning af klima og miljø.

ODIN reserverer 23,9 mio. kr. til seks nye forskningsprojekter, der skal bane vej for nye lægemidler inden for en bred række af lidelser – f.eks. Parkinsons, skizofreni, diabetes, nyresygdomme og kræft.

Regeringens nye udflytningsaftale betyder, at der på Faculty of Technical Sciences etableres en ny, integreret uddannelses- og forskningscampus i Foulum ved Viborg med op til 800-900 studerende. Visionen er, at Aarhus Universitets nye campus fremover skal være centrum for uddannelser inden for grøn omstilling, veterinærmedicin og primær fødevareproduktion i den vestlige del af landet.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Institut for Husdyrvidenskab modtager 200.000 kr., som hun vil bruge til forskning i Holland, Norge og New Zealand.

Et nyt Danida projekt ledet af Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) har som mål at forbedre kvantiteten og kvaliteten af Sort Soldaterflue (Black Soldier Fly - BSF) produkter gennem selektiv avl i Kenya og Uganda. Projektets resultater forventes at føre til jobmuligheder og miljøvenlig bioaffaldshåndtering i en cirkulær bioøkonomi, og projektet dækker flere af FNs Verdensmål.

I partnerskabet Arla Food for Health (AFH) er fire aktører fra både industrien og universitetsver-denen gået sammen for at udforske mejeri og mejeriingrediensers sundhedsmæssige effekt. Tre nye forskningsprojekter modtager finansiering for 2022.

Forskere arbejder på en ny digital løsning til at spore ændringer i kvaliteten af frisk frugt og grøntsager i realtid. Denne løsning kan reducere madspild ved at informere virksomhederne digitalt om kvalitetsændringer og potentielle tab.

Forvaltere af ådale får nyt værktøj til planlægning og genopretning med fokus på biodiversitet.

I 2020 blev der ikke målt overskridelser af EU’s grænse- og målværdier i Danmark, mens hovedparten af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet fra 2021 blev overskredet.

Hvordan skal man håndtere den nærmest eksplosive vækst af de fredede bramgæs i lufthavne, på marker og i forvaltningsarbejdet? Forvaltningen af de mange gæs bliver omdrejningspunktet for en temadag 8. marts.

Aarhus Universitet ønsker alle nyuddannede civil- og diplomingeniører tillykke med dimissionen.

Et opgivet patent fra Aarhus Universitet fik nyt liv i hænderne på to visionære fødevareentusiaster, og sammen startede de en virksomhed, der nu har base i Agro Food Park nord for Aarhus. IsoFirms drømmer om at bekæmpe overvægt med et fødevareingrediens udvundet af steviaplanten - og de har fået hjælp til at komme på markedet af iværksætterprogrammet EIT Food Seedbed på Aarhus Universitet.

Vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt fordelt i den danske natur. Ny rapport beskriver levestederne for truede arter og giver digitalt overblik på nettet.

Ny biosensorteknologi har potentiale til at blive et hurtigt, skånsomt og omkostningseffektivt værktøj til at evaluere friskheden for flere typer af fiskeprodukter, konkluderer et forskningssamarbejde med deltagelse fra Aarhus Universitet. Det kan hjælpe med at reducere madspild og understøtte bæredygtigheden i fiskeindustrien.

Videnskabelig rapport om Den danske Rødliste giver overblik over og beskrivelser af alle de vigtige levesteder for rødlistede arter i Danmark.

For første gang nogensinde kan vi nu se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Det bliver stadigt med påtrængende at finde afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer. Som bekendt dækker klimaforandringer over mange forskellige ting, og kan f.eks. bestå af en kombination af faktorer såsom øgede temperaturer, tørke og forandringer i atmosfærens sammensætning. Men hvordan reagerer afgrøder på denne form for krydspres? Hvad sker der, når hvede, verdens vigtigste afgrøde, udsættes for mere end én type stress? Det har Lamis Abdelhakim fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet undersøgt som en del af sin ph.d.

PODCAST: Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en fotokatalytisk proces, som kan omdanne de svært nedbrydelige og sundhedsskadelige miljøgifte PFAS til uskadelige stoffer. Står det til forskningsgruppen bag, er det dog kun første skridt i en lang rejse mod en verden uden miljøgifte.

Resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand, luft og punktkilder i perioden 2008-2019 er samlet i en ny rapport, som netop er udgivet.

En række nye rapporter fra natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2020.

AU-forskere er med i stort, internationalt forskningsprojekt, der bl.a. skal udvikle nye beslutningsværktøjer til renovering med bæredygtighedscertificering. Værktøjerne skal udvikles og afprøves direkte ved udformningen af Aarhus Universitets nye campus, Universitetsbyen, der bliver bygget på Kommunehospitalets gamle arealer.

Markedet for glutenfrit brød vokser, men brødet har typisk en tør tekstur og krummerne hænger dårligt sammen, og så bliver de hurtigt for gamle. Forskere arbejder på at forbedre kvaliteten af brødet ved at studere dets hovedbestanddel, nemlig stivelsen.

I de fleste fremstillingsprocesser formes komponenter ved at fræse spåner fra materialeoverfladen. Nu har forskere fra Aarhus Universitet eksperimenteret sig frem til den perfekte fræseproces.

Videnskabeligt samarbejde giver nyt grundlag for forvaltningsarbejdet i det særlige arktiske farvand, som jævnligt er lukket af is.

EU-projektet LivestockSense tager et vigtigt skridt mod bedre forståelse af den enkelte landmands holdning til brugen af intelligente teknologier i landbruget. Projektet har fokus på svin og fjerkræ i fem EU-lande samt Israel, og nu skal input fra lokale landmænd om erfaringer med brug af intelligente teknologier inden for husdyrbrug danne grundlag for en kortlægning af teknologierne og live demonstrationer hos udvalgte europæiske svine- og fjerkræfarme.

Fremtidens bæredygtige fødevareløsninger skal findes i havet, mener to innovative startup-virksomheder, der begge deltager i et iværksætterprogram på Aarhus Universitet. En af dem dyrker biomasse fra mikroalger til fødevareindustrien, mens den anden laver fødevareemballage baseret på fiskeaffald.

I starten af året kom der nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, der for første gang ikke alene tager hensyn til sundheden, men også til klimaet. Det betyder anbefalinger om blandt andet mindre kød og flere bælgfrugter. Forskere fra AU har undersøgt, om de professionelle køkkener er rustet til at lave mad efter de nye kostråd.

Kultiveret kød kan være et af fremtidens bæredygtige alternativer til vores nuværende kødforbrug. Men der er stadig meget, vi ikke ved om metoden, samt en masse praktiske forhindringer, før man kan lave kultiveret kød i stor skala. Nu har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad lagring gør ved de celler, man opformerer til muskelfibre. Og resultatet har potentiale til at lette logistikken omkring produktion af kunstig kød betydeligt.

Jonas Teilmann

Vi flytter afholdelsen af arrangementet til 23. maj 2022

Mogens H. Greve tiltræder som professor i pedologi og digital jordbundskortlægning ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Lektor Kasper Røjkjær Andersen har fået tildelt et Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship i tre år til at studere, hvordan planter kommunikerer med mikroorganismer ved hjælp af receptorer og kalciumsignalafkodende proteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

På ingeniøruddannelserne, på Aarhus Universitet og i samfundet blæser vindene i retningen af den grønne omstilling. Det samme gælder for foreningen WestWind Challenge, som på initiativ af blandt andre entertainer og elbilsentusiast, Jan Gintberg, arbejder for at fremme udviklingen hen imod en grønnere transportsektor. Den mission var 14 ingeniørstuderende med interesse for den grønne omstilling klar på at bidrage til, da de en aften i november blev inviteret med om bordet af WestWind Challenge.

Fra sidst i oktober til sidst i november blev iltsvindet reduceret markant.

Forskere fra Aarhus Universitet har fået en bevilling på godt og vel 11 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et nyt projekt med titlen ”Temperatur induceret sygdomsresistens – TEMPRES”. Projektet skal understøtte den grønne omstilling i Danmark og EU ved at forske i planters resistens mod rustsygdomme, og hvordan resistensen påvirkes af temperatur.

Ved at bruge nedbør og topografisk højde som nøglevariabler kan maskinlæringsmodeller med høj nøjagtighed forudsige mængden af årligt vandafløb fra markdræn på nationalt plan. Bestemmelse af mængden af drænet vand er af stor betydning for udformningen af konstruerede vådområder som afbødningsstrategi.

DAISY-modellen er med succes blevet testet til simulering af nitratudvaskning gennem landbrugets drænsystemer, afgrødens kvælstofoptag samt jordens vanddynamik, og udviste høj nøjagtighed.

En gennemgang af historisk data fra syv CGIAR-genbanker bekræfter, at det er lykkedes at opretholde en høj levedygtighed i de opbevarede frø. Gennemgangen vist dog også, at der har været mangelfuld forvaltning i flere genbanker, ligesom det ikke var muligt at indsamle så meget data som forventet.

Der var i efteråret stadig omkring 15 ulve i Danmark, viser overvågningen.

In the summer of 2021, in a respite from the restrictions of the pandemic, the team at the Aarhus University Lake Warming Mesocosm Experiment (LWME) managed to run a heat wave experiment with support from the EU H2020 project AQUACOSM plus.

The course invites PhD students, but promising master and undergraduate students as well as other participants from indigenous groups or local organizations working on the topic are welcome. The course offers lectures, fieldwork, lab work, discussions and a local stakeholder workshop.

Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.

På linje med andre erhverv er det strengt nødvendigt, at landbruget bliver klimaneutralt. På et symposium med titlen 'Zero Emission Agriculture', som i juni 2021 blev arrangeret af iClimate ved Aarhus Universitetet, præsenterede forskere og virksomheder både nye og allerede kendte teknologier til reduktion af drivhusgasser.