Moderne DNA-teknologi åbner nu op for en simpel overvågning af udbredelsen af forskellige fiskearter i afsidesliggende arktiske områder. Det viser et nyt forskningsprojekt, der netop er publiceret i tidsskriftet ’Diversity and Distributions’. Resultaterne åbner store nye perspektiver for, hvordan man relativt let at kan følge ændringer i det arktiske hav i takt med klimaforandringerne.

Professor Doug Speed fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning har modtaget 2 mio € fra det Europæiske Forskningsråds Consolidator Grant til et banebrydende forskningsprojekt, der skal udvikle nye statistikværktøjer til klassificering af heterogene sygdomme baseret på genetisk information. De nye værktøjer vil potentielt kunne føre til en mere udbredt brug af personaliseret medicin.

Robotter, droner, autonome både og intelligente sonder. I en kælder på Aarhus Universitet står en imponerende samling af teknologiske opfindelser til polarforskning. Nu bliver udvalgte eksemplarer for første gang præsenteret for offentligheden på Steno Museets vinterferieudstilling i uge 7.

Ny forskning peger på at afgrøder har forskelligt potentiale for udvinding af protein ved bioraffinering.

To dygtige forskningstalenter fra Faculty of Technical Sciences har netop modtaget hver seks millioner kroner fra VILLUM FONDENs Villum Young Investigator-program. Stort tillykke til Jo Philips fra Institut for Bio- og Kemiteknologi og Pourya Forooghi fra Institut for Mekanik og Produktion.

Udkast til NOVANA-rapporterne for 2021 er i dag den 19. januar blevet fremlagt for en række interessenter, og de foreløbige rapporter er oversendt til kommentering i Miljøstyrelsen.

Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet har i samarbejde med fire små og mellemstore danske virksomheder udviklet udstyr, der kan overvåge produktiviteten og driftsstatus på produktionsmaskiner af ældre dato. Teknologien kan betyde, at virksomheder med ældre maskiner kan holde sig konkurrencedygtige på et fortsat mere digitaliseret marked.

Professor Claus Grøn Sørensen fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet blev til CIGR’s verdenskongres i Japan i december udnævnt til kommende præsident for organisationen og samtidig hædret med en High Merit Award for sin forskning i teknologier til fremtidens smarte landbrug.

Resultaterne af en undersøgelse af kartoffelskimmel viser 100% resistens overfor et af de vigtigste fungicider i kartoffelproduktionen. Forskere finder udviklingen af den nye variant af kartoffelskimmel bekymrende i forhold til fremtidig bekæmpelse på danske marker.

Med en stor pose penge fra EU skal danske forskere udvikle deres bud på en ny digital infrastruktur til landbruget. Det skal sætte yderligere skub i erhvervets grønne omstilling.

Der er mange ting, du skal holde øje med, hvis du gerne vil danse rundt om et bæredygtigt juletræ denne jul, her får du en eksperts bud på, hvad du skal vælge.

Aarhus Universitet arbejder lige nu på at udvikle de to nye uddannelser på AU Viborg, som fra 2024 skal være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft inden for den grønne omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen. Derfor var repræsentanter fra bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner og styrelser inviteret til at give deres bud på, hvordan de nye uddannelser skal skrues sammen.

FLYgene-projektet, der er finansieret af DANIDA under Danmarks Udenrigsministerium, organiserede i november to nationale interessentworkshops i Kampala (Uganda) og Nairobi, (Kenya). De to workshops samlede de forskellige aktører og interessenter i insekt-til-foder-værdikæden, herunder småbønder med opdræt af Sort Soldaterflue (Black Soldier Fly, BSF), storskala BSF-virksomheder, foderforarbejdningsvirksomheder, affaldshåndteringsfirmaer, offentlige myndigheder, private udvidelsesagenter og forskere.

Novo Nordisk Fonden uddeler seks mio. kr. til nye tekniske forskningsprojekter på Aarhus Universitet. Fondsmidlerne skal ”understøtte grundforskning på højeste internationale niveau,” lyder det fra fonden.

START - Centre for Sustainable Agrifood Systems - inviterer forskere på tværs af landets otte universiteter til at blive en del af START´s hub-samarbejde. Målet er at skabe afgørende vidensdelingen på tværs af universiteterne, som kan accelerere den grønne omstilling inden for landbruget og fremtidens fødevaresystemer.

Klimaet er under forandring, og hvordan påvirker det fremtidens energisystemer, som er baseret på sol og vind? Det sætter et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet nu fokus på med en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Midt i november modtog Trine Nørgaard, der er adjunkt på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, 2.8 millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet under Danmarks Frie Forskningsfond. Pengene skal bruges til at nærstudere æolisk støv, der måske kan være med til at forbedre det grønlandske landbrug.

Byggeriet står for en meget stor del af menneskets CO2-udledninger. I enhver form for bæredygtig fremtid skal den andel mindskes betragteligt. Det kan vi heldigvis også sagtens, men det kræver forskning og udvikling og et styrket samarbejde på tværs af sektoren, lyder det fra Steffen Petersen, der er ny professor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet.

Spis byg for sundheden, miljøet og klimaets skyld. Sådan lyder det fra forskere fra Aarhus Universitet, der i et nyt projekt vil undersøge, hvorfor byg ikke har de samme bageegenskaber som hvede, og hvordan det kan ændres, så vi i fremtiden kan spise langt mere brød bagt på byg.

Mikkel Tamstorf konstitueres som institutleder for Institut for Ecoscience (ECOS) pr. 1. januar 2023.

To forskere fra Aarhus Universitets tekniske fakultet er udnævnt til Sapere Aude Forskningsledere og modtager i alt ca. 12,4 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bevillingerne gives til forskning i ekstreme vejrforholds betydning for fremtidens energisystemer samt at mindske udledningen af metan i dyrehold.

Forskere sporede gæs med GPS-undersøgelse før og efter nytårsaften og afslørede ændringer i adfærd, der varede længe efter fyrværkeriet sluttede.

Professor og institutleder Ole Hertel er fra 1. januar 2023 ansat som prodekan på Faculty of Technical Sciences og skal fremover stå i spidsen for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning på Faculty of Technical Sciences.

Niels Kanstrup vil rykke jagt- og vildtforvaltningen hen imod en bæredygtig, blyfri fremtid. Over 35 års virke som rådgiver, forsker og aktiv jæger og en livslang passion for naturen kulminerede for nyligt, da han forsvarede sin doktorafhandling ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Et nyt Horizon Europe-projekt kaldet Wet Horizons ønsker at fremme beskyttelse og genopretning af europæiske vådområder og dermed at mindske klimaaftrykket samt øge biodiversiteten.

Den seneste iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet viser, at iltsvind påvirker en stadig større del af vores farvande. Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen er bekymret for, at vi i Danmark har accepteret iltsvind og ikke forstår, at forholdene bliver stadig dårligere i visse områder af vores farvande.

Iltsvindet er lige nu særlig intenst i det sydlige Lillebælt og i flere af de østjyske fjorde, hvor der er blevet konstateret iltfrie forhold. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget signifikant siden 2010.

Efter beslutningen om, at AU Viborg – Forskningscenter Foulum skal huse de tre nye uddannelser - Veterinærmedicin, Animal Science og Agrobiologi - er der for alvor blevet travlt i Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Det spiller nemlig en helt central rolle i etableringen af de nye uddannelsestilbud. Instituttet har nu også skiftet navn til Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) samt gennemført en reorganisering.

Gode transportmuligheder til Viborg, god mad hele dagen og et stærkt socialt miljø omkring studiet. Masser af gode idéer var oppe at vende, da omkring 40 gymnasieelever fra Viborg Gymnasium i sidste uge besøgte AU Viborg for at give deres input til, hvordan Aarhus Universitet får skabt en attraktiv campus for de kommende studerende.

Der er brug for forskning i kommunikation under vandet for bedre at kunne forstå klimaforandringerne, og her er Milica Stojanovics forskning af afgørende betydning.

Kunstig hud fyldt med elektroniske neuroner og synapser skal bane vejen for proteser, der for eksempel kan føle solens varme stråler, sandet mellem tæerne og måske endda smerten ved at falde og slå sit knæ. Nyt stipendiat skal være med til at gøre det muligt.

Turbulens spiller en central rolle i mange tekniske systemer. Men høje beregningsmæssige omkostninger gør det stadig stort set umuligt at simulere turbulente strømme nøjagtigt for komplekse systemer som eks. vindmølleparker. Et nyt projekt har til formål at løse dette problem ved at udvikle en helt ny tilgang til modellering af turbulens.

1,5 grader, 2 grader eller mere? Parisaftalen og klimaambitionen om et CO2-neutralt EU i 2050 er blevet vingeskudt af krigen i Ukraine. Eller er den? Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at de meget høje gaspriser, eurozonen oplever for tiden, er en særdeles effektiv driver for den grønne omstilling.

Man skulle måske ikke tro det, men kloakken er en enorm kilde til værdifulde ressourcer i et fremtidigt cirkulært bioøkonomisk samfund. Massive strømme af næringsstoffer og potentielle bæredygtige byggesten går i dag til spilde i verdens renseanlæg, men det skal et internationalt hold af forskere nu lave om på.

Astronauter har svært ved at opretholde en naturlig døgnrytme og klager generelt meget over deres søvn. Aarhus Universitets Center for Øre-EEG har udviklet en skånsom teknologi, der kan aflæse hjernens elektriske aktivitet og kortlægge vores søvnmønstre. Nu skal teknologien med Andreas Mogensen op til den Internationale Rumstation ISS for at undersøge forskellene mellem søvnmønstre på jorden og i rummet.

Mandag den 13. juni blev Novo Nordisk Fondens CO2 Forskningscenter - CORC - officielt indviet på Aarhus Universitet. Forskere, tilhængere og samarbejdspartnere af CORC fejrede åbningen af den missionsdrevne frontløber og ambitionen om at sænke CO2-niveauet i atmosfæren.

Danske forskere skal udvikle nye elektriske løsninger til transportsektoren. Målet er at reducere klimaaftrykket hurtigt og markant. EU investerer 45 millioner kroner i projektet.

Farshad Moradi, der er ny professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet, lader sig inspirere af hjernen i sit arbejde med at udvikle elektroniske enheder, der kan kommunikere med hjernen på dens egne præmisser og ideelt set uden batteri.

Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og VILLUM Fonden vil sammen med topforsker Klaus Butterbach-Bahl etablere et banebrydende forskningscenter kaldet Pioneer Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures (Land-CRAFT).

Pollen er – atjuuu! – ikke bare pollen. Nogle græsarter er onde ved allergikere, andre er helt harmløse. Nu har Aarhus Universitet ansat en af verdens førende forskere i luftbårne allergener, Carsten Ambelas Skjøth, til at sekventere pollen-DNA og lave real-time pollental for at lette livet for pollen-allergikerne.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, har vundet prisen som Danmarks Bedste Naturformidler 2022. Prisen blev uddelt på årets udgave af Naturmødet, der fandt sted i Hirtshals den 19.-21. maj.

I det verdensomspændende projekt Tiny Earth arbejder gymnasieelever, studerende og forskere sammen om at finde en løsning på en af vores store fælles udfordringer, nemlig antibiotikaresistens. Samtidig skaber projektet læring og motivation på flere niveauer, fortæller to af de deltagende gymnasielærere og en bachelorstuderende.

Softwareingeniør Niloofar Yazdani har med nye løsninger til effektiv datatransmission gjort det mere bæredygtigt at overføre data fra Internet of Things. Derfor modtager hun Aarhus Universitets Forskningsfonds Ph.d.-pris.

I dag besøgte en delegation fra Europa-Parlamentets landbrugsudvalg AU Viborg – Forskningscenter Foulum for at blive klogere på nogle af de vigtigste byggeklodser i landbrugets grønne omstilling. Dekan Eskild Holm Nielsen glæder sig over besøget og over endnu en mulighed for at sætte spot på vigtigheden af uddannelse og forskning i grønne løsningerne på presserende problemer.

Hvis EU vil opnå klimaneutralitet i 2050 med max 1,5 graders temperaturstigning, så foregår det billigst, hurtigst og mest omkostningseffektivt med bl.a. en voldsom udrulning af sol- og vindenergi og elektrolyseteknologier over de næste mange år. Det slår danske og tyske forskere fast i en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Joule.

Rassoul Tabassian vil bruge sin viden om mekanik til at designe kunstige muskler og menneskelignende hud til robotter. Hans mål er at udstyre dem med mere naturlige bevægelser og følesans.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger 26 mio. kr. til otte forskningsprojekter på Faculty of Technical Sciences.

Forbruget af antibiotika er stigende på verdensplan, og det samme er resistensen over for antibiotika. Om bare 30 år vil antibiotikaresistens være den tredjestørste dødsårsag i verden, forudser WHO. Med 150 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden går forskere i Danmark, USA og Holland nu sammen om at bekæmpe antibiotikaresistensen i projektet PIG-PARADIGM.

Grøn omstilling handler om meget mere end energi og brændstof, og store dele af vores industri er i dag fuldstændigt afhængige af fossile råstoffer. I en bæredygtig fremtid er kemi- og bioteknologiske fremskridt absolut nødvendige. Zheng Guo er ny professor inden for enzymteknologi, der får stor betydning for fremtidens grønne samfund.

Innovationsfonden har bevilliget 201 mio. kr. til en ny stor forskningsmission, AgriFoodTure. AgriFoodTure er et bredt funderet forsknings- og innovationspartnerskab mellem blandt andre universiteter, erhverv, videns- og innovationsinstitutioner, der skal støtte op om en fælles vision for den danske landbrugs- og fødevareproduktion i fremtiden.

Flere danske universiteter og virksomheder er gået sammen om at skabe en fælles højteknologisk laboratorieplatform - FOODHAY. Gennem ny forskningsinfrastruktur skal FOODHAY bidrage til at udvikle fremtidens sunde og bæredygtige fødevarer samt mindske madspild gennem avanceret proces- og forskningsudstyr. Foreløbig er samarbejder etableret med mere end 90 danske og internationale virksomheder.

En samarbejdsaftale mellem Klimafonden Skive og Aarhus Universitet skal skabe bedre muligheder for udvikling af cirkulære, biobaserede produktionssystemer og forretningsmodeller. Målet er at reducere både landbrugets og industriens belastning af klima og miljø.

ODIN reserverer 23,9 mio. kr. til seks nye forskningsprojekter, der skal bane vej for nye lægemidler inden for en bred række af lidelser – f.eks. Parkinsons, skizofreni, diabetes, nyresygdomme og kræft.

Regeringens nye udflytningsaftale betyder, at der på Faculty of Technical Sciences etableres en ny, integreret uddannelses- og forskningscampus i Foulum ved Viborg med op til 800-900 studerende. Visionen er, at Aarhus Universitets nye campus fremover skal være centrum for uddannelser inden for grøn omstilling, veterinærmedicin og primær fødevareproduktion i den vestlige del af landet.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Institut for Husdyrvidenskab modtager 200.000 kr., som hun vil bruge til forskning i Holland, Norge og New Zealand.

Et nyt Danida projekt ledet af Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) har som mål at forbedre kvantiteten og kvaliteten af Sort Soldaterflue (Black Soldier Fly - BSF) produkter gennem selektiv avl i Kenya og Uganda. Projektets resultater forventes at føre til jobmuligheder og miljøvenlig bioaffaldshåndtering i en cirkulær bioøkonomi, og projektet dækker flere af FNs Verdensmål.

I partnerskabet Arla Food for Health (AFH) er fire aktører fra både industrien og universitetsver-denen gået sammen for at udforske mejeri og mejeriingrediensers sundhedsmæssige effekt. Tre nye forskningsprojekter modtager finansiering for 2022.

Forskere arbejder på en ny digital løsning til at spore ændringer i kvaliteten af frisk frugt og grøntsager i realtid. Denne løsning kan reducere madspild ved at informere virksomhederne digitalt om kvalitetsændringer og potentielle tab.

Forvaltere af ådale får nyt værktøj til planlægning og genopretning med fokus på biodiversitet.

I 2020 blev der ikke målt overskridelser af EU’s grænse- og målværdier i Danmark, mens hovedparten af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet fra 2021 blev overskredet.

Særdeles lovende. Sådan betegner en arktisk topforsker en sonde, som tre ingeniørstuderende har udviklet under et bachelorprojekt i samarbejde med Institut for Mekanik og Produktion og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Sonden bestod sidste efterår den ultimative test under ekstreme arktiske forhold.

Tidligere agrobiologi studerende Niels Frederik Vestergård modtager årets IdaGaardFondens specialepris for sit afsluttende speciale om status på ny resistens over for succinatdehydrogenasehæmmere i Septoria i Danmark og Sverige.

Et EU projekt med deltagelse fra Aarhus Universitet skal udvikle nyt beslutningsværktøj, som kan hjælpe svine-producenten til at nedbringe forekomsten af halebid i besætningen.

I to nye økologi-projekter på AU Foulum sættes der fokus på bæredygtig slagtegriseproduktion med 100% lokalt produceret foder samt på kødkvalitet og kødets holdbarhed.

Aarhus Universitet står i spidsen for nyt GUDP-projekt ’KlimaKS’, som skal bidrage med nye værktøjer, der skal lette landmanden i bestræbelserne på at forebygge sygdomme hos malkekøerne. Det kommer til at gavne både køernes velfærd, landmandens økonomi og ikke mindst klimaet.

Hvordan skal man håndtere den nærmest eksplosive vækst af de fredede bramgæs i lufthavne, på marker og i forvaltningsarbejdet? Forvaltningen af de mange gæs bliver omdrejningspunktet for en temadag 8. marts.

Aarhus Universitet ønsker alle nyuddannede civil- og diplomingeniører tillykke med dimissionen.

Et opgivet patent fra Aarhus Universitet fik nyt liv i hænderne på to visionære fødevareentusiaster, og sammen startede de en virksomhed, der nu har base i Agro Food Park nord for Aarhus. IsoFirms drømmer om at bekæmpe overvægt med et fødevareingrediens udvundet af steviaplanten - og de har fået hjælp til at komme på markedet af iværksætterprogrammet EIT Food Seedbed på Aarhus Universitet.

Vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt fordelt i den danske natur. Ny rapport beskriver levestederne for truede arter og giver digitalt overblik på nettet.

De to datomærker, ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato” betyder noget forskelligt. Er et produkt mærket med bedst før, kan det ofte også anvendes efter, mens sidste anvendelsesdato skal tages bogstaveligt. Det første handler om kvaliteten af fødevaren, mens det sidste handler om fødevaresikkerhed og bruges på letfordærvelige fødevarer. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet med fokus på, hvordan vi risikovurderer fødevarer, viser, at vi som forbrugere ikke rigtigt skelner mellem de to mærker. Til gengæld har vi tillid til datomærkerne, men støtter os også i høj grad til vores egen sunde fornuft, når vi skal afgøre, om en fødevarer skal spises eller kasseres.

Godt nyt til innovative forskere: De fem største universiteter i Danmark bringer sammen med Novo Nordisk Fonden det internationale succesprogram SPARK til Danmark. Programmet tilbyder life science-forskere ekspertviden og startkapital og klæder forskerne på til at kommercialisere deres forskningsidéer.

Ny aftale skal skabe øget samarbejde om forskning og udvikling af vedvarende energi og grøn omstilling i landbrug og fødevareproduktion.

Nye bioraffineringsteknologier gør det muligt at udvinde protein fra grøn biomasse i en kvalitet som gør, at græsproteinet kan erstatte importeret sojaprotein i foderblandinger og samtidig sikre en række miljømæssige fordele. Men hvilke biotekniske og økonomiske udfordringer skal overvindes for at der kan skabes værdi omkring udnyttelsen af grøn biomasse i Danmark? En ny rapport fra Aarhus Universitet samler den aktuelle viden på området.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle og undersøge alternative løsninger til vækststandsning af kartofler, som også skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle filtersystemer til at reducere uønsket fosfortab til vandmiljøet ved vådlægning af lavbundsjorde, som i sidste ende vil kunne reducere landbrugets drivhusgasudledninger med 450.000 tons CO2.

Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil sikre større viden om biopesticiders effekt og optimere deres anvendelse med henblik på at erstatte de syntetiske pesticider, der bliver anvendt i potteplanteindustrien. Projektet vil understøtte den grønne omstilling indenfor hele gartnerierhvervet, og vil dermed være med til at fremtidssikre potteplanteproduktionen og imødekomme efterspørgslen på pesticidfri planter.

Faculty of Technical Sciences skal gennem forskning og uddannelse fortsat skabe grobund for endnu mere grøn og digital omstilling af samfundet. Det er en del af hovedbudskabet i den strategi, som nu er på plads, og som i årene frem mod 2025 skal sætte retningen for det samlede fakultet.

Det har taget op mod 30 år at samle data nok, men nu er den god nok. Et internationalt forskningshold, med dansk deltagelse, har offentliggjort en database, hvor det er muligt at følge bier og andre dyr, der bestøver 48 af de mest udbredte kommercielle afgrøder. Databasen er åbent tilgængelig for alle, og kan få afgørende betydning for forståelsen af de faktorer der påvirker fremtidens fødevareproduktion i takt med, at biodiversiteten udfordres.

Studerende og medarbejde på Aarhus Universitet får nu mulighed for at investere i solceller på universitetsbygningernes tage. Projektet er en del af et EU-støttet projekt, der skal give borgere mulighed for aktivt at tage den i den grønne omstilling.

Ny biosensorteknologi har potentiale til at blive et hurtigt, skånsomt og omkostningseffektivt værktøj til at evaluere friskheden for flere typer af fiskeprodukter, konkluderer et forskningssamarbejde med deltagelse fra Aarhus Universitet. Det kan hjælpe med at reducere madspild og understøtte bæredygtigheden i fiskeindustrien.

Der er behov for en mærkningsordning, som giver forbrugerne mulighed for det mest klimavenlige fødevarevalg - og som stimulerer til udvikling, produktion og markedsføring af fødevarer med et lavere klimaaftryk.

Både ude i verden og herhjemme i Danmark er der gang i mange forsøg med at få solcellerne ind i landbruget. I en lille jysk landsby ligger der et forsøgscenter, hvor forskere tester nye idéer.